For nogle er selvskade forbundet med noget, som unge mennesker udøver – men selvskade forekommer også blandt voksne, hvor det anslås, at 44% af kvinderne og 32% af mændene med forløb i voksenpsykiatrien har skadet sig selv indenfor det seneste halve år. Uanset alder kan et behandlingsforløb med selvskade blive komplekst for både patienter og medarbejdere og skabe usikkerhed og utryghed hos begge parter, hvis tilgangen er præget af tilfældigheder og mangel på viden.
Selvskade er netop et område, hvor der florerer mange myter og misforståelser, og hvor der dels mangler viden blandt personalet og dels mangler fælles og ensartede retningslinjer og tilgange. Det betyder, at mange patienter slet ikke bliver spurgt ind til selvskade, og at dem, der bliver identificeret, ofte modtager utilstrækkelig eller ligefrem uhensigtsmæssig behandling.
Netop dette har et specialiseret team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstadens Psykiatri arbejdet meget med gennem de seneste syv år for både at løfte kvaliteten i behandlingen og skabe en bedre sammenhæng i behandlingsforløbet.
“Det er virkelig glædeligt, at vi nu også kan etablere et Team for selvskade i voksenpsykiatrien. Jeg håber, at kolleger rundt omkring i centrene vil opleve, at teamet kan gøre en forskel – både i forhold til fagligheden, samarbejdet og følelsen af at stå stærkere i mødet med patienter med selvskade. Vi vil gerne tilbyde konkret hjælp og opkvalificering dér, hvor det giver mening – uanset om det er i et ambulatorium, et døgnafsnit eller i somatikken," siger Lotte Rubæk, der er psykolog og overordnet leder af KAG Selvskade. Lotte Rubæk er også faglig leder af Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Mere viden og én fælles ramme skaber tryghed i mødet med selvskade
Erfaringer viser, at når medarbejderne får mere viden om selvskade og hvorfor det bliver en strategi for nogle patienter, kan man også gøre hele behandlingsforløbet mere målrettet og trygt – både for patienterne og medarbejderne.
Den viden bringes nu tættere på hverdagen i voksenpsykiatrien.
"Vi har allerede set i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor stor en forskel det gør, når der er et specialiseret team til at støtte både patienter og medarbejdere. Med det nye team styrker vi indsatsen for selvskade i voksenpsykiatrien; vi øger det faglige fokus ved at uddanne medarbejdere, der jo meget gerne vil lære om og forstå dette komplekse felt," siger Ida Hageman, der er konstitueret hospitalsdirektør i Region Hovedstadens Psykiatri.
Fra omkring årsskiftet kan medarbejdere trække på et nyt team, Team for selvskade i voksenpsykiatrien, der skal rykke ud med behandling, undervisning, sidemandsoplæring og supervision både helt systematisk og også lige dér, hvor behovet opstår. Det skal være med til at sikre én fælles tilgang på tværs af afsnit og sektorer og give medarbejderne en større faglig tryghed i komplekse situationer.
Sådan hjælper teamet
Teamet skal bemandes af tværfaglige klinikere (fx psykologer, sygeplejersker og pædagoger), der både skal tilbyde specialiseret behandling til patienterne og undervise, supervisere og give personalet sparring tæt på den kliniske praksis i både ambulatorier og døgnafsnit.
Kort om selvskade
- Begrebet selvskade dækker over forskellige handlinger, hvor en person bevidst skader sin krop for at håndtere svære følelser eller tilstande.
- Personen har ikke et ønske om at dø, men har tværtimod ofte en intention om at få det bedre med sin handling. Det er individuelt, hvad den selvskadende adfærd hjælper den enkelte med – men den opfylder oftest et vigtigt behov for personen.
- Selvskade findes i mange former, men det nye team kommer primært til at fokusere på den direkte selvskade, som fx kommer til udtryk ved at skære, brænde, slå eller bide sig selv.