​Det kom som en indsigt lang tid efter. Når psykologen bragte egne erfaringer med depression i spil eller lægen selv fortalte om sine egne erfaringer fra livskriser, så gav det indsigt i, hvordan hverdagslivet kunne komme til at hænge sammen på trods af psykisk lidelse. 

Bagefter kunne Chalotte Heinsvig Poulsen se, at det var noget af det, der gav fremgang for hende.

Og den indsigt hun har fået med sin erfaring er brændstof og motivation, når hun sammen med Cecilie Høgh Egmose forsker i peer-støtte ved Hovedstadens Forskningsenhed for Recovery, Psykiatrisk Center Amager.

De to forskere har til fælles, at de selv har erfaringer med at komme sig af psykisk lidelse.

Og at de har uddannet sig inden for sundhedsfremme og forsker i, hvordan støtte fra andre med en psykisk lidelse kan bidrage til, at mennesker med psykisk lidelse kommer sig og bliver raske.  

De står også bag evalueringen af en undersøgelse af peer-støtte, der er designet i samarbejde med og gennemført af Peer-Partnerskabet.

De foreløbige resultater tyder på, at gruppeforløbene, der blev ledt af frivillige peers (mennesker med levet erfaring med psykisk lidelse), bidrager til mere handlekraft og håb. ​

-  Personerne i undersøgelsen har igennem peer-støttegruppeforløb fået et mere positivt syn på sig selv, en øget oplevelse af håb, en følelse af forbundethed med andre, en øget oplevelse af meningsfuldhed og også oplevet, at de havde fået mod på at afprøve nye veje, fortæller seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen.

- Hvis vi tillader os at tolke på de foreløbige resultater af undersøgelsen, så fortæller de os, at peer-støtte havde en positiv effekt på deltagernes vurdering af egen funktion – dvs. ens mulighed for at få hverdagen til at fungere med f.eks. familie eller arbejde. Det er vigtigt, fordi en bedre funktion ofte bliver beskrevet af patienterne som et vigtigt mål, siger Cecilie Høgh Egmose. 

Resultaterne af undersøgelsen forventes publiceret i 2024.

På jagt efter de virksomme elementer

Ideen om, at peer-støtte kan give effekt for patienter med psykisk lidelse, er ikke ny.
Cecilie Høgh Egmose har selv tidligere opsøgt flere eksisterende peer-støtte indsatser. 

I Region Hovedstadens Psykiatri hedder peer-støtte medarbejdere ’recovery-mentorer’, og dette er netop Cecilies forskningsområde.

Som forsker har Cecilie som en del af sin ph.d. gennemtrawlet den internationale litteratur og fundet, at peer-støtte ser ud til at virke på den individuelle proces med at komme sig af psykisk lidelse – men med meget usikkerhed, da en del af forskningen ikke er i god kvalitet vurderet efter vores tids standarder for forskning.

Se review: The Effectiveness of Peer Support in Personal and Clinical Recovery: Systematic Review and Meta-Analysis​

- Peer-støtte er mange forskellige ting. Derfor skal min forskning bidrage til, at vi i Region Hovedstadens Psykiatri i højere grad beslutter hvilke rammer, vi tilbyder i forhold til peer-støtte. Hvordan vi i psykiatrien bedst kan facilitere peer-støtte, siger Cecilie Høgh Egmose.

Selvom Cecilie selv har haft overvejende positive erfaringer med peer-støtte, så er hun også meget opmærksom på, at der kan være negative erfaringer.

- Det kan f.eks. være, hvis der ikke er et godt personligt match. Og et dårligt match opstår jo nemmere, hvis der ikke er flere peer-støtte medarbejdere tilknyttet en enhed, så patienten kun har mulighed for at henvende sig til en enkelt person. Så kan man reducere risikoen ved at skabe rammer, der muliggør kontakt til forskellige peer-støtte medarbejdere, siger Cecilie Høgh Egmose. 

Cecilie Høgh Egmoses ph.d. i Region Hovedstadens Psykiatri skal blandt andet bidrage til definitioner på peer-støtte-arbejdet og til retningslinjer for vores recovery-mentorer.

Patientperspektivet i fokus

Hvad betyder det så for de to forskeres arbejde, at de selv har en baggrund med psykisk lidelse?

- Forskning i at komme sig af psykisk lidelse ligger hjertet nær. Min erfaring har givet mig en drivkraft, og det gør, at jeg har et stort engagement i emnet, siger Chalotte. 

- Jeg ville heller ikke være endt med at forske i psykiatri, hvis ikke det var for min egen psykiske lidelse. Det gav mig en meget stor interesse i patientperspektivet og i at styrke patientperspektivet, siger Cecilie Høgh Egmose.​