Et somatisk team i Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2022 arbejdet systematisk med at opspore og identificere fysiske sygdomme hos patienter med psykiske lidelser og hjulpet med at bygge bro til de praktiserende læger. Formålet er at forbedre psykiatriske patienters helbred og bidrage til, at de lever længere.
”Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 7-15 år kortere end mennesker uden psykiske lidelser. Mange af dødsfaldene skyldes ubehandlede fysiske sygdomme, og det skal vi gøre noget ved, så mennesker med både psykiske og fysiske sygdomme får den samlede behandling, der er brug for. Derfor har vi over de senere år ændret måden, vi arbejder på, så vi bedre kan opspore fysiske sygdomme hos patienterne, mens patienterne er i behandling hos os. Samtidig støtter vi patienterne i at komme videre til egen læge,” siger vicedirektør Ida Hageman.
Indsatsen er til gavn for patienter i de psykiatriske ambulatorier: F-ACT, OPUS og botilbudsteams og dækker allerede 15 ambulatorier og forventes at dække alle ambulatorier i Region Hovedstadens Psykiatri i sommeren 2025.
Foreløbige positive resultater
Indtil videre har 2.700 patienter fået somatiske undersøgelser, og de foreløbige resultater er slående:
- 15% af patienter undersøgt ved teamets somatiske sygeplejersker havde ikke behov for yderligere opfølgning.
- Næsten 40% blev sendt til teamets praktiserende lægekonsulent, og yderligere omkring 40% blev henvist direkte til patientens egen praktiserende læge.
- Blandt patienter, der blev set af lægekonsulenten, blev 75% sendt videre til egen læge, 5% sat i kræftpakker, og næsten 10% henvist direkte til somatisk afdeling.
"Vi ved, at mange af vores patienter har uopdagede eller ubehandlede fysiske sygdomme. At vi nu kan finde dem og støtte patienterne videre til behandling, er et vigtigt skridt, selvom vi endnu ikke kan sige noget om den langsigtede effekt på levealder. Vi gør det således for at sikre, at fysisk sygdom ikke overses hos denne gruppe af mennesker, mens vi har det privilegium at behandle dem for deres psykiske lidelse," understreger Ida Hageman.
Sygeplejersker og læger hjælper med opsporing
Den somatiske opsporing foregår i to integrerede spor: Sygeplejesporet varetages af somatiske sygeplejersker og lægesporet af praktiserende læger. Begge er uddannet i særlige konsultationskoncepter udviklet til denne indsats og tilpasset patientgruppen.
Sygeplejerskerne er ansat på fuld tid, mens de praktiserende læger er ansat som konsulenter en dag om ugen sideløbende med deres sædvanlige arbejde i almen praksis. Både sygeplejersker og læger er fysisk til stede i ambulatorierne og dækker hver 3-4 ambulatorier.
I sygeplejesporet tilbydes der systematisk en undersøgelse til alle patienter med diagnoser inden for psykose- og affektive lidelser (F20-39), når de begynder et forløb i ambulatoriet, starter i clozapin-behandling eller bor på et botilbud. Sygeplejerskerne oplæres til selvstændigt at kunne vurdere patienterne for KOL, astma og iskæmisk risiko, herunder diabetes. Hvis den somatiske sygeplejerske mistænker anden sygdom, har patienten mulighed for en grundig somatisk undersøgelse ved lægekonsulenten. Ambulatoriet kan også altid henvise patienter til lægekonsulenten, hvis de mistænker somatisk sygdom.
Overgangen til almen praksis er afgørende
Det er centralt for indsatsen, at patienter, hvor der findes indikation på ukendt eller dysreguleret somatisk sygdom, fortsætter til videre udredning og behandling hos eller via egen praktiserende læge.
For at understøtte denne brobygning bestiller sygeplejersken den første tid hos den praktiserende læge, og kontaktpersonen i psykiatrien støtter patienten i at møde op og hjælper ved behov med opfølgning omkring besøget. Om det forklarer sektionschef for indsatsen, Niels Rokkjær:
"Overgangen fra psykiatrien til almen praksis kan være svær for mange patienter. Derfor støtter vi denne overgang, så de ikke falder fra. Vi kan allerede se, at 65% af de patienter, vi henviser til egen læge, møder op til en konsultation inden for seks uger."