"Jeg tror der er sket lidt af hvert i denne her gymnastiksal" fortæller psykolog og forskningsleder Sebastian Simonsen med et skævt smil, mens han viser rundt i lokalerne på Psykiatrisk Center Stolpegård i Gentofte.
Siden bygningen blev opført i 60'erne under navnet "Montebello Dag- og Nathospital", har centeret været fokuseret på psykoterapi – og meget har forandret sig siden dengang, forsikrer forskningslederen, mens solen skinner ind på de gule murstensvægge.
"Det var nok en del mere flippet – og måske også sjovere dengang end, det er i dag. Der var en opfattelse af, at psykoterapi var sådan noget hokus pokus, hvor man bare sad i en rundkreds og snakkede, og så var det sikkert fint. Det havde ofte ikke så høj en anseelse som behandlingsform og forskningsmæssigt var metoden også fattig på evidens," siger Sebastian Simonsen.
Moderne, evidensbaseret behandling
I dag har Stolpegård udviklet sig til et højt specialiseret center inden for psykoterapi og behandler årligt omkring 1400 patienter for ikke-psykotiske lidelser så som angst, OCD, depression og PTSD. Derudover har centeret også et tilbud til patienter med et samtidig misbrug.
Den videnskabelige evidens er de også kommet efter, og i dag er psykoterapi anerkendt bredt som terapiform til behandling af psykiske lidelser.
Derudover har Stolpegård, som nogle af de første i verden, i knap 20 år målt effekten af den psykoterapeutiske behandling, og i 2016 etablerede centeret en patientbehandlingsdatabase som samler informationer fra flere tusinde patienter, som har besvaret et spørgeskema før og efter deres forløb. Målet er løbende at opgøre data og derved gøre psykiatriens resultater mere transparente. Aktuelt arbejder de med et datasæt med mere end 33.000 forløb henvist til psykoterapeutisk behandling.
"Jeg tror, det er rigtig hjælpsomt, at der er nogen, der kigger lidt med på, hvad det egentlig er, der foregår omkring psykoterapien. Når vi driver et offentligt finansieret sundhedsvæsen, skal man kunne regne med, at når vi siger, at du får mentaliseringsbaseret - eller kognitiv terapi, så er det også det, du får. Formålet med systemet er være med til at sikre, at der er en gennemsigtighed i vores system," siger Sebastian Simonsen, der har sat sig til rette i en lænestol inde på sit kontor.
"Noget af det, vi har kigget på, er effekten af den metakognitive behandling, som vi har fået indført herude. Ud fra vores data ser det faktisk ud som om, at de patienter, der har været i metakognitiv terapi, får det bedre end dem, der har været i kognitiv terapi. Det, mener jeg, er et stærkt argument for at fortsætte med at udbyde behandlingen – og som forsker mener jeg også, at det er et signal om at vi skal igangsætte et randomiseret klinisk forsøg, hvor vi netop kan tjekke effekten af behandlingen efter i sømmene."
En stemme til patienterne
Tidligere har Behandlingseffekt-systemerne mest været anvendt til at kigge på patienternes psykopatologi ved behandlingsstart for at få et overblik over, hvem patienterne er, og hvilke udfordringer, de har. De senere år har fokus dog i højere grad flyttet sig til at se på patienternes forløb også efter de har været i behandling.
En af udfordringerne er, at kun 50 pct. at patienterne besvarer begge spørgeskemaer, mens besvarelsesprocenten ligger på 85-90 pct ved det første spørgeskema, som gives forud for behandlingen. Målet er, at 70 pct af patienter der har modtaget et pakkeforløb på Stolpegård skal besvare begge spørgeskemaer, fortæller Sebastian Simonsen.
"Det er et super ambitiøst mål og et løbende work in progress. Men derfor er det stadig enormt vigtigt, at vi lige så langsomt kan begynde at få tilstrækkelig med data på de her ret store patientgrupper, så vi kan se, om behandlingen på en lang række parametre faktisk virker, som vi havde forventet."
Ifølge forskningslederen er der tale om et unikt system, der, på trods at det høje frafald i besvarelsen, giver patienterne en vigtig stemme ift. vurdering af behandlingen. Både på et individuelt og overordnet niveau.
I grove træk viser udpluk fra patientdatabasen bl.a., at omkring 60 pct. af de henviste patienter kun har et pakkeforløb over en 5-årig periode. Omvendt modtager 15 pct. mere end tre behandlingspakker over fem år.
Derudover viser data at patienterne på tværs af diagnoser efter behandling flytter sig markant i positiv retning. Gennemsnitlig vil patienter typisk ligge i den nedre del af normalområdet hvad angår symptomer, recovery og livskvalitet, efter de har været i behandling.
"De har været i gruppeforløb, fået noget kognitiv terapi sammen med nogle andre, og det har været rigtig udmærket, men mange kæmper stadigvæk med nogle ting. Det vil ofte være på funktionsområdet fx i forhold til at passe et arbejde eller en uddannelse. Og så kan man spørge, hvorfor gør de det? Er det så fordi behandlingen ikke er god nok? Det er selvfølgelig en mulighed. Vi ved fra depressionsforskning, at selvom patienten modtager de allerbedste behandlinger, vi har, så er det kun lige omkring 50 procent, som kommer i fuld recovery," fortæller Sebastian Simonsen, som tilføjer:
"Måske er der blot tale om et led i behandlingen, som patienten ikke har fået optimalt udbytte af. Så må vi jo se, hvad næste led skal være i stedet, så vi kommer op på, at 65 eller 70 pct. opnår bedring. Det er bl.a. også noget, vi vil bruge patientbehandlingsdatabasen til at se nærmere på."
En klar retning for psykoterapien
Selvom vi er langt væk fra 60'ernes mere flippede og eksperimenterende terapiformer, fortsætter arbejdet med at videnskabeliggøre, modernisere og strømline den psykoterapeutiske behandling, lyder det fra forskningslederen.
Det skal ske via mere forskning, indsamling af flere patientdata såvel som KAG Psykoterapi (Klinisk Akademisk Gruppe), som arbejder for at udvikle og sikre et tæt samspil mellem psykoterapeutisk forskning og klinik, samt skabe evidensbaseret behandling af høj og ensartet kvalitet.
"Noget af det, KAG Psykoterapi har gjort, er at se på, hvad det er for nogle behandlinger, vi tilbyder i de her behandlingspakker og baseret ud fra hvilken evidens? Og hvordan sikrer vi os, at vi hele tiden har terapeuter, som faktisk også er uddannet og får supervision i de her metoder?" lyder det fra Sebastian Simonsen, som forudser at også somatikken kan få gavn af at se mod psykoterapien ifm. den kommende sammenlægning.
"Gennem vores forskning og arbejde med behandlingseffekt har vi også gjort psykoterapien lettere at beskrive – f.eks. over for somatikken, som jeg i høj grad tænker, kan få gavn af nogle af de værktøjer, vi bruger inden for psykoterapien. Både i forhold til behandling af angst og depression – for eksempel ifm. et kræftforløb, men også som et værktøj til patientkommunikation på et mere generelt plan."