​

På et lille kontor med skråvægge, øverst oppe under taget på Gentofte hospital sidder seniorforsker Sandra Feodor Nilsson.

Hun har netop færdiggjort to artikler, som er sendt videre til peer review.

Den ene undersøger selvskade og selvmord blandt hjemløse. Den anden; risikoen for hjemløshed senere i livet blandt personer, der har været anbragt uden for hjemmet.

Begge studier tager udgangspunkt i det danske hjemløseregister. En metode, Sandra Feodor Nilsson over årene er blevet ekspert i at se mønstre og sammenhænge i, og som kan bidrage til at skabe ny viden om en patientgruppe, der, ifølge forskeren, har være underprioriteret i forskning.

"Mit fokus har været på hjemløse som en samlet gruppe. Dog har vi vist, at i hvert fald 60 pct. af denne gruppe også har en psykiatrisk diagnose. Vi ved efterhånden en hel masse om psykiatriske patienter - både med og uden misbrug, men vi ved ikke så meget om, hvad denne her ekstreme sociale marginalisering gør ved personer med en psykiatrisk lidelse, samt den behandling de modtager: Hvordan går det dem sammenlignet med de andre patienter?"

Det er Sandra Feodor Nilsson dog i fuld gang med at lave om på, og med en kuffert fuld af forskningsbevillinger øjner hun muligheder for at kunne gøre en reel forskel fra det lille kontor med det store udsyn.

I efteråret 2024 modtog hun både en bevilling på 2,3 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond såvel som over 7 mio. kr. fra Rockwool Fonden til at forske i social ulighed i sundhed.

Derudover modtog hun i 2023 Inge Lehmann-bevillingen fra Danmarks Frie Forskningsfond. En bevilling, der også er en karrieremæssig milepæl for Sandra Feodor Nilsson, da den giver hende mulighed for at skabe og lede sin egen forskningsgruppe – noget af en omvæltning, når man har brugt størstedelen af sit arbejdsliv på at arbejde solo.

"Der er ingen tvivl om, at hvis vi er flere, så kan vi få udrettet mere. Derudover ser jeg en fordel i at samarbejde med nogle folk, som kan bidrage med en anden faglighed, end jeg kan," lyder det fra seniorforskeren, som uddyber:

"Men det bliver også udfordrende, fordi det er en anden måde at arbejde på, end hvad jeg er vant til. Men jeg tror egentlig, at jeg vil egne mig meget godt til det ledelsesmæssige. Den rolle, kan jeg godt se mig selv i," siger hun.

Vejen ind i forskning

Uddannet inden for folkesundhedsvidenskab er Sandra Feodor Nilsson på mange måder en anderledes fisk inden for psykiatriforskning.

"Det var interessen for mennesker og sundhed - og det her med at have et tværfagligt perspektiv, som, jeg også synes, var spændende. Jeg havde overvejet at læse medicin, men tænke samtidig; er det mon lige det - vil jeg stå med det ansvar?"

Med sans for det akademiske og en lyst til at fordybe sig i tunge litteraturstudier endte Sandra Feodor Nilsson med at vælge lægefaget fra og i stedet arbejde med sundhed fra et epidemiologisk perspektiv med blik på den brede befolkning.

"At jeg så endte med udelukkende at beskæftige mig med registerdata er tilfældigt," tilføjer Sandra Feodor Nilsson, der første gang stiftede bekendtskab med hjemløseregisteret i forbindelse med sit forskningsår som led i folkesundhedsuddannelsen på Københavns Universitet.

En af hendes undervisere, Professor Merete Nordentoft, havde opfordret hende til at undersøge psykisk sygdom og dødelighed blandt hjemløse via det nationale hjemløseregister, som ingen på daværende tidspunkt havde forsket i.  

"Jeg syntes, det lød vildt spændende," husker Sandra Feodor Nilsson, og studiet endte med at blive publiceret i det præstigefulde tidsskrift The Lancet.

"Det var første gang, vi kunne vise noget om hjemløshed på nationalt niveau, og studiet endte med at få stor international opmærksomhed. Det var også min første artikel, så på mange måder var det der, det hele startede," siger hun.

Fokus på forebyggelse

Siden da har Sandra Feodor Nilsson ikke set sig tilbage, og gennem årene har hun kun gravet sig dybere ned i det danske hjemløseregister, som fortsat byder på nye problemstillinger.

"Jeg kan virkelig godt lide selv at sidde med de her analyser. At finde ud af hvad de viser og videreformidle det. Derfor har jeg heller ikke haft travlt med at give dataarbejdet videre til nogle andre, for det er en proces jeg selv godt kan lide. Det betyder så også, at jeg har lavet størstedelen
af mine studier selv fra start til slut."

I 2025 venter to nye, store projekter. Det ene vil fokusere på personer med psykisk sygdom og/eller et misbrug og går under navnet PSYCH-SHADOW.

Projektet har til formål at "informere om muligheder for forebyggelse og forbedringer i behandlingskvaliteten til psykiatriske patienter, som også har sociale udfordringer", lyder det bl.a. i projektbeskrivelsen.

Det andet projekt, som er støttet af Rockwool Fonden, skal se på forskellige veje ind i hjemløshed ved bl.a. at undersøge en række barndoms- og forældrefaktorer, psykiatrisk historik og genetik samt negative livsbegivenheder senere i livet.

"Hovedformålet med projektet er at prøve at få mere viden om, hvornår man skal rykke ind med de her indsatser. For mange mennesker er det formentlig langt tidligere, end hvad der er tilfældet i dag. Men derudover vil vi også kigge på voksenlivet og forsøge at forstå, hvor det går galt."

Netop forebyggelse er et centralt tema i Sandra Feodor Nilssons arbejde. At finde nye forebyggelsesinitiativer mod social marginalisering, og samtidig se på, hvordan man kan forbedre behandlingsmulighederne for socialt udsatte med en psykisk lidelse.

"Vi ved allerede, at personer, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, har en høj risiko for at blive hjemløse. Det er et helt konkret problem, som lægerne rundt på afdelingerne også erkender. Så der har vi faktisk mulighed for at gribe ind, før det er for sent og give de her patienter en bedre indsats," påpeger Sandra Feodor Nilsson, som mener, at det i sidste ende
er et spørgsmål om prioritering.

Nye muligheder

Men noget er begyndt at ændre sig, fortæller seniorforskeren, der det sidste års tid er begyndt at fornemme en skærpet interesse for koblingen mellem psykiatrien og det sociale. Både fra sine kollegaer såvel som resten af forskningsverdenen. 

Udover at være et skridt i den rigtige retning, er det ifølge Sandra Feodor Nilsson også med til at skabe en flygtig følelse af tryghed, i et arbejdsliv, der langt henad vejen afhænger af forskningsbevillinger.

"Jeg har måtte erkende, at hvis der skal ske noget, så skal jeg selv gøre det. Den mulighed, tror jeg, kun foreligger, fordi jeg nu har fået de ekstra midler, der gør, at jeg kan se bare en lille smule længere frem," siger Sandra Feodor Nilsson, som gennem sit arbejde har været drevet at et håb om i sidste ende at kunne bidrage til at gøre en forskel, fortæller hun. 

Og så følger der også et særligt ansvar med at være en af landets førende eksperter inden for sit forskningsområde. Endda også internationalt.

"Jeg kan godt gå med en følelse af at i det sekund, jeg stopper, vil der ikke være nogen til at undersøge de her ting?"

Selv har Sandra Feodor Nilsson ingen planer om at stoppe foreløbig. Udover de ovennævnte studier går seniorforskeren med en drøm om at komme til at lave et interventionsstudie og dermed komme ét skridt tættere på de mennesker, hun hidtil kun har undersøgt ud fra  kvantitative data. 

Projektet skal tage udgangspunkt i Housing First-tilgangen, fortæller seniorforskeren, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt bostøtte.

"Jeg har fulgt de internationale Housing First-interventionsstudier og været i New York og besøgt Sam Tsemberis, der skabte det. Både Merete Nordentoft og jeg selv har længe gået med en idé om, at det kunne være interessant at lave et lignende studie i Danmark, hvor vi f.eks. evaluerer én indsats mod en anden. Det er dog altid svært at lave et studie ude i kommunerne, hvor mange indsatser bliver udført forskelligt," fortæller Sandra Feodor Nilsson, der allerede nu er i kontakt med forskellige aktører på området.

Der er med andre ord rigeligt på tapetet for seniorforskeren i 2025, der ser frem til at etablere sin forskergruppe og få startet de to nye projekter op.

Men selvom forskningen kræver meget af Sandra og Sandra meget af forskningen, er hun ikke i tvivl om, at det i sidste ende er alt det, der foregår uden for det skrå kontorvægge, der tæller på den lange bane.

"Selvom jeg har travlt, har jeg altid været god til at prioritere min familie, fordi det altid har været det vigtigste for mig. Jeg har aldrig været typen, der lod arbejdet tage fuldstændig over. Det er jeg slet ikke interesseret i."​