​

De små stier mellem afsnittene på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød er så godt som gemt væk under de store, gule og brune efterårsblade.

Årstiderne skifter, tiden går, ligesom den skal.

Men inde bag skydedørene til ældreafsnittet, er det som om, at tiden står stille.

Eller,

Den er vel nærmere blevet spolet tilbage.

Til 1963 og lyden af The Beatles' "Twist & Shout", der brager ud af højtaleren i det sekund, man træder ind af skydedørene.  

"Vi har ønskekoncert to gange om ugen, hvor patienterne selv vælger musikken," lyder det begejstret fra sygeplejerske Sigrid Ulvestad, mens hun viser rundt på afdelingen, hvor hun har arbejdet de sidste fem år.

For Sigrid Ulvestad var det lysten til at arbejde med mennesker, der i sin tid fik hende over i sygeplejefaget.

"Jeg har en stor lyst til at forstå, hvad der er på spil for andre mennesker, når de får behov for hjælp fra Sundhedsvæsnet, og hvordan vi som sundhedsprofessionelle forvalter dette møde og med omsorg og respekt understøtter patientens bedring, livsmod og livskræfter." fortæller Sigrid Ulvestad, der efter 3,5 år i somatikken vendte tilbage til skolebænken for at læse videre på en kandidat i sygepleje.

Nysgerrigheden som drivkraft​

I foråret valgte hun at tage skridtet videre ind i forskningens verden ved at søge psykiatriens etårige ph.d.-introduktionsstilling indenfor det sygepleje- og sundhedsfaglige område. Et initiativ som blev indført i 2024 for at styrke forskningen på området. ​

For Sigrid Ulvestad betyder det, at hun over det næste år er ansat i en delestilling, hvor halvdelen af arbejdstiden bruges på dels at udvikle en forskningsprotokol og søge forskningsmidler til sit ph.d.-projekt, hvori hun vil undersøge de ældre patienters oplevelse af eksistentielle og åndelige fænomener.

Derudover arbejder hun på et pilotprojekt, hvor hun vil indsamle og undersøge interviewdata fra fem patienter.  ​

"Det lyder måske lidt flyvsk, men det handler dybest set om at forstå, hvilke oplevelser og tanker, patienterne har, der relaterer sig til eksistentielle og åndelige begreber. Det kan være en følelse af håb, men også af håbløshed, mening og meningsløshed. Skyld og skam. Liv og død.

Hvorfor er det væsentligt at undersøge?

"Den forskning, der er på området, peger på, at eksistentielle og åndelige tanker kan vise sig at være en vigtig ressource for visse patienter og være med til at mobilisere nogle livskræfter. Dog er dette sparsomt undersøgt på det ældrepsykiatriske område," fortæller Sigrid Ulvestad og fortsætter.

Hvor meget fylder de tematikker, du nævner, hos dine patienter?

"Jeg havde en patient, der beskrev det meget godt. Han sagde, at han følte sig helt tom inden i, for hvad gør man, når man hverken har noget håb eller nogen lyst tilbage?," siger hun.

"Og det er jo det, jeg er nysgerrig på at finde ud af. Det handler om, at få patienterne til selv at fortælle, hvad de oplever og samtidig blive klogere på, hvad der giver mening for dem, i perioder hvor de mærker en enorm håbløshed," fortæller Sigrid Ulvestad.

Et speciale i omsorg

Projektet kommer til at tage udgangspunkt i interviewdata fra 12-15 patienter på ældrepsykiatrisk afsnit. Derudover vil Sigrid Ulvestad lave interview med de pårørende og til sidst med plejepersonalet i form af et fokusgruppeinterview med både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

"I sygeplejen bryster vi os af at arbejder holistisk. Men det kræver at man kan se det hele menneske. Netop derfor er vi nødt til at turde at tale om de her lidt tungere emner med patienterne. Forskningslitteraturen viser, at vi som sygeplejersker undviger det lidt, fordi vi er bange for, at vi ikke har kompetencerne til det. Men historisk set er det en del af sygeplejen, og hører under det man kalder for eksistentiel og åndelig omsorg." fortæller Sigrid Ulvestad, som ser mange fordele i at få flere sygeplejersker over i forskning.

"Sygeplejersker er jo vildt gode til at lave forskning i patientperspektivet – også fra et plejemæssigt omdrejningspunkt. Det synes jeg er megavigtigt," siger hun.

"Og et fag udvikler sig jo ikke bare af sig selv. Det kræver at vi som faggruppe producerer noget viden og sætter fokus på nogle af de ting, som vi ser et potentiale i at belyse og blive klogere på."

Hvad betyder det for dig at blive tilbudt ph.d.-introduktionsstillingen?

"Det har jo en kæmpestor betydning. Det betyder jo, at jeg har tid til at søge midler til at komme i gang med Ph.d.-projektet, hvilket er en forudsætning for, at det kan lade sig gøre. Så enkelt er det.

Og det kræver en hel del tid at sætte sig ind i forskningsverdenen, fortæller Sigrid Ulvestad, der er i fuld gang med at skabe sig et overblik over, hvilke fonde, hun kan søge, hvordan man søger, og hvad en ansøgning skal indeholde. Derudover skal hun også gøre dig tanker om budget og løn.

"Der er mange ting man skal lære henad vejen," fortæller Sigrid Ulvestad og tilføjer:

"Men jeg har heldigvis fået samlet et hold af vejledere, som inden for hver deres områder kan vejlede mig.

Hvad er dit råd til andre sygeplejersker, der gerne vil forske?

"Sig det højt til dine ledere. Måske ser du en bestemt problematik i praksis som du bliver nysgerrig på? Måske undrer du dig over en tilgang, procedure eller har en god ide til noget nyt? Søg viden på området, og find de gode argumenter frem for hvorfor det er vigtigt at undersøge. Jeg tænkte, at der nok ikke var nogen andre end jeg selv, der ville finde det her emne interessant og relevant at forske i. Men det viste sig, at der faktisk var rigtig mange, der syntes, at det var en rigtig god idé," siger hun.

Ude på gangen kan man stadig høre musikken spille. En af patienterne har valgt en sørgmodig og bekendt melodi, man kan tage med sig ud i gråvejret.

Say,"nighty-night" and kiss me

Just hold me tight and tell me

You'll miss me

While I'm alone and blue as can be

Dream a little dream of me​​