Forskning viser, at patienter med psykiske lidelser møder stigmatisering i det somatiske sundhedsvæsen. Det fører til underdiagnosticering og mindre behandling end de øvrige somatiske patienter. Derfor arbejder landindsatsen EN AF OS målrettet med afstigmatisering af psykiske lidelser i somatikken.
I Region Hovedstadens Psykiatri har Dy Knudsen og Louise Krossing Hansen fra PsykInfo stået for et undervisningsforløb på Rigshospitalet, der har sat fokus på somatikkens møde med patienter med psykiske lidelser.
Og en evaluering fra NIRAS viser, at det kan betale sig at undervise de sundhedsfaglige i somatikken i, hvordan man møder og hjælper patienter med psykiske lidelser.
De levede erfaringer, den personlige historie
Når Dy og Louise underviser har de hver deres erfaringer med. Dy har levede erfaringer med svær psykisk lidelse, hun er EN Af OS-ambassadør og i dag ansat som formidlingskonsulent i Psykinfo. Louise er specialsygeplejerske i psykiatri med mange års erfaring fra psykiatrien.
"Hele ambassadøropgaven i EN AF OS er jo at gå ud og fortælle den personlige historie, de levede erfaringer. I somatikken målretter vi i forhold til deres kontekst og deres hverdag," fortæller Dy om undervisningen, hun og Louise står for, "de fleste er godt klar over udfordringerne, men der er en enorm berøringsangst."
"Det somatiske personale har svært ved, at de ikke skal behandle, og de er måske også bange for, om det tager tid, hvis de spørger ind til noget. Så er det nogle gange nemmere at ignorere og ikke spørge," uddyber Louise.
Spørg ind til allergier
For at vise personalet i somatikken hvorfor det er vigtigt at spørge, sammenligner Louise det med at spørge ind til allergier:
"Ligesom vi spørger ind til allergier, så skal man også spørge til PTSD, hvis det står på skærmen, inden man går ind til patienten. "Har du nogle allergier i forhold til din PTSD? Er der noget, du er allergisk over for? En smækket dør? Ingen øjenkontakt? For meget øjenkontakt" Små rum?" For det kan trigge noget, der har med PTSD'en at gøre, lige så vel som penicillin kan, hvis du er allergisk."
"Og hvis det var en allergi," supplerer Dy, "ville man nok som patient være hurtigere til at sige det selv, men der er den her stigmatisering omkring psykisk sygdom, det her tabu, det gør det svært at sige til en eller anden sygeplejerske, at for resten er min paranoid skizofreni udfordret på det her punkt. Derfor er det så vigtigt at få spurgt ind til, hvilke udfordringer den enkelte har og hvilke ting, der påvirker."
Dy og Louises erfaring er, at personalet i somatikken er positive over for den personlige fortælling og glade for at kunne stille spørgsmål.
"Vi oplever også, at de siger, de ikke har spørgsmål, men når vi så graver lidt, så er der altid noget, der er lidt svært, og så er vi i gang," siger Louise.
"Noget af det, de oplever som en wauw-oplevelse, det er, når vi taler om den nonverbale kommunikation. For eksempel kan de være i tvivl om, hvor meget folk opfatter i psykosetilstand. Mere end du tror, meget mere," siger Dy, "og det betyder faktisk noget, om personalet står med krydsede arme i døråbningen. Armene frem, smil, random act of kindness, præsenter dig selv og hvad du er kommet for. Tydelig kommunikation."
Fortsat opfølgning på udbytte af undervisning
Fremover er planen, at de spørgeskemaer, som NIRAS har benyttet i deres evaluering, skal bruges landsdækkende, når de forskellige regioners PsykInfoer tager ud i somatikken. På den måde vil Sundhedsstyrelsen følge undervisningen og udbyttet af den på landsplan.
For Dy og Louise er drømmen at komme endnu mere ud.
"Vi vil gerne have faste aftaler og faste undervisningskadencer med forskellige hospitaler. Og strategisk taler det jo lige ind i sammenlægningen af somatik og psykiatri, for lige om lidt skal vi være sammen," siger Louise.