​Ser kassedamen ikke lidt underligt på mig, og hvad med manden ved frysedisken – vil han mig det ondt?

For mennesker der lider af paranoia, kan selv en tur i supermarkedet føles uoverskuelig.

Heldigvis er der hjælp at hente. Et nyt studie fra forskningsgruppen VIRTU fra Psykiatrisk Center København undersøger en ny form for terapi, som gør brug af Virtuel Reality (VR). Metoden skal bidrage til at gøre livet lettere for patienter med skizofreni, der, grundet deres lidelse, oplever angst og ubehag​ i det offentlige rum.    

Studiet går under navnet FaceYourFears og i sommeren 2025 blev dets resultater udgivet i det prestigefulde tidsskrift Nature Medicine på baggrund af data fra 254 patienter.

Simulerer virkeligheden

Da ph.d.-studerende Ulrik Nykjær Jeppesen i 2021 gik i gang med projektet, var det især tanken om at kunne behandle svære følelser og tanker i det øjeblik, de opstod, der motiverede ham. ​

"Med Virtuel Reality har man mulighed for at skabe situationer i det her sikre, kontrollerede miljø, som gør, at man kan arbejde med eksponering på en helt anden måde, end i virkelighedens verden," siger han.

Ved hjælp af VR kan patienterne konfrontere det, de frygter, og som af den grund begrænser deres liv i hverdagen. Alt sammen i et virtuelt miljø, hvor forskerne har skabt en række scenarier, der imiterer virkeligheden. Her kan deltageren interagere med computeranimerede mennesker – såkaldte avatars, som terapeuten har fuld kontrol over og endda kan lægge stemme til. 

"Terapeuten og patienten arbejder sammen om at skabe et meningsfuldt terapiforløb for patienten. Det kan være, at patienten ikke har kørt med bus i tre år grundet sin paranoia. Så prøver vi sammen at lægge en plan for, hvordan vi kan komme i mål med det," fortæller Ulrik Nykjær Jeppesen.

Svært at rekruttere patienter

Halvdelen af deltagerne modtog VR-baseret kognitiv adfærdsterapi, mens de resterende deltagere modtog ​traditionel kognitiv adfærdsterapi. Begge metoder var lavet særligt til at behandle paranoia.

Alle deltagerne gennemgik i alt 10 sessioner. For deltagerne der modtod VR-terapi blev hver session tilpasset i sværhedsgraden efter den enkeltes behov. 

"På den måde kunne vi langsomt arbejde os henimod, at udfordre det, deltageren frygter allermest. Det, patienten oplever som worst-case-scenario," siger Ulrik Nykjær Jeppesen.

Ifølge forskeren var en af de største udfordringer at rekruttere nok patienter  til projektet.

"Heldigvis har vi været velsignet med et virkelig godt samarbejde med klinikken, som henviste mange patienter gennem især OPUS og F-ACT," fortæller Ulrik Nykjær Jeppesen. 

Han fremhæver ligeledes hjælpen fra klinikkens forskningsambassadører, der har til opgave at gøre patienter og klinikere opmærksom på aktuelle forskningsprojekter - og så var forskerne gode til selv at være opsøgende ude i klinikken, forklarer Ulrik Nykjær Jeppesen.  

"På den måde nåede vi at rekruttere inden for den tidsramme, vi havde sat for os. Det er vi faktisk ret stolte af." 

Nyt behandlingsværktøj

Resultaterne viste, at begge patientgrupper viste tydelige forbedringer i deres paranoia – også seks måneder efter afsluttet behandling. Faktisk var der ingen signifikant forskel i behandlingseffekten hos de patienter, der hvade modtager VR-terapi, og dem der havde modtaget traditionel terapi. 

Dog mener Ulrik Nykjær Jeppesen at VR-terapien kan være med til at bane vejen for mere specialiserede behandlingsforløb til patienter med skizofreni.

"Hvis man​​, som en del af sin paranoia, er nødt til at isolere sig og undgå andre mennesker, fordi man bliver angst​​ og har svært ved at håndtere sociale​ situationer, så kan VR-terapi måske være mere hjælpsom end traditionel terapi," siger han og tilføjer:

"Ved at tilbyde disse meget forskellige typer terapier, kan vi forhåbentligt også gøre terapi mere attraktivt og interessant for flere patienter. Det kan være, at patienter, der har svært ved at sætte ord på deres oplevelser, vil foretrække VR-terapi."

Næste skridt er at undersøge, om patienter opnår hurtigere bedring ved VR-terapi end ved mere traditionelle terapiformer, fortæller Ulrik Nykjær Jeppesen. 

Han nævner et nyligt studie fra Holland, som også har undersøgt VR-terapi til behandling af skizofreni. Her fandt forskerne, at flere af de patienter, der havde modtaget VR-terapi​, også kom hurtigere i mål med deres behandling.

"Vi har opsamlet en frygtelig masse data, så der ligger en masse andre interessante ting, vi kan dykke ned i. Vores studie er meget større og er metodisk mere robust end det fra Holland. Derfor er det relevant, at vi går ind og laver et studie, hvor vi forsøger at efterprøve, om det de fandt også forholder sig sådan i vores studie," fortæller Ulrik Nykjær Jeppesen.​​