Adjuverende quetiapin er effektivt ved behandlingsrefraktær depression

Adjuverende quetiapin i depotform er effektivt ved behandlingsrefraktær depression. En daglig dosis på 300 mg lindrer symptomer allerede efter en uge og, hos hver ottende patient, fører det til respons efter seks uger.

​​​

Resultaterne stammer fra en samlet analyse af to randomiserede, placebokontrollerede og dobbeltblindede undersøgelser. Analysen blev publiceret i Journal of Affective Disorders.

De to tidligere undersøgelser viste et positivt resultat af behandlingen, især ved 300 mg dagligt (den daglige dosis på 150 mg havde kun en signifikant effekt i et af studierne).

Ifølge førsteforfatteren Michael Bauer, fra Technische Universität Dresden, i Tyskland, muliggjorde den nuværende artikel undergruppeanalyser, der vurderede, hvordan demografiske og kliniske faktorer påvirkede effekten.
 
Analysen inkluderede i alt 919 deltagere. Alle havde opnået utilstrækkelig effekt efter seks ugers behandling med et af følgende præparater: amitriptylin, bupropion, citalopram, duloxetin, escitalopram, fluoxetin, paroxetin, sertralin eller venlafaxin.

Ved randomiseringen havde patienterne en gennemsnitlig Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale (MADRS)-score på 28.

Patienterne blev randomiseret til enten depottabletter quetiapin 150 mg (n = 309), depottabletter quetiapin 300 mg (n = 307) eller placebo (n = 303). Alle fortsatte med deres igangværende antidepressive behandling.

Behandlingen med depot quetiapin startede med 50 mg (1. og 2. dag), 150 mg (3. og 4. dag) og, når relevant, 300 mg (fra den 5. dag).

Allerede en uge efter randomiseringen kunne forskerne konstatere et signifikant større fald i MADRS-score hos patienterne i både 150 mg og 300 mg quetiapin-behandling, i forhold til placebo-gruppen (reduktion på 7,8, 7,3 hhv.5,1; p < 0,001="" for="" hver="">

Efter seks uger var reduktionen fortsat signifikant for begge doser (14,5, 14,8 hhv. 12; p < 0,001="" for="" hver="">

Efter seks uger nåede flere patienter i quetiapin 300 mg-gruppen en respons (reduktion på mindst 50% i MADRS) end i placebo-gruppen (58,3% vs. 46,2%; p < 0,01).="" responsraten="" for="" 150="" mg-gruppen="" var="" ikke="" signifikant="" højere="" end="" responsraten="" i="">

Number needed to treat (NNT) med 300 mg quetiapin, for at en patient nåede respons efter seks uger, var 8,3.

Undergruppeanalysen viste, at virkningen ikke blev påvirket af depressionens sværhedsgrad, typen af igangværende antidepressiv behandling, køn eller alder.

Mundtørhed, øget søvnbehov og sedation var de hyppigste bivirkninger. Behandlingsophør på grund af bivirkninger skyldtes især øget søvnbehov og sedation.

Studiet blev finansieret af AstraZeneca.

Redaktør