Antidepressiva øger den akutte, men ikke den kroniske risiko for apopleksi

En ny undersøgelse, der kompenserer for svagheder i tidligere studier, viser, at behandling med antidepressiva er associeret med en øget risiko for apopleksi i starten af behandlingen. Forskerne foreslår, hvordan man kan minimere denne risiko.

​​​

Dette fremgår af en artikel publiceret i American Journal of Psychiatry.

Ifølge forfatteren Susan Gau, fra National Taiwan University Hospital, i Taipei, Taiwan, har tidligere undersøgelser givet modstridende resultater vedrørende apopleksirisiko som følge af behandlingen med antidepressiva.

”Antidepressiva kan have en akut negativ, men en kronisk gunstig virkning på apopleksirisikoen, i takt med at depressionen bliver behandlet”, skriver hun. ”Derfor kan nettoeffekten på den kardiovaskulære virkning mellem korttids- og langtidsbrugere sløre resultaterne.”

I dette case-crossover studie (hvor hver patient er sin egen kontrol) blev der i landsdækkende databaser identificeret 24.214 personer, som fik ordineret antidepressiv behandling og som blev indlagt på grund af en apopleksi mellem 1998 og 2007.

De var i gennemsnit 67 år gamle (48% kvinder), og 76% havde en iskæmisk apopleksi.

Brug af antidepressiva i de to uger umiddelbart før en apopleksi blev associeret med en 48% øget risiko for apopleksi (CI: 1,37-1,59).

De antidepressiva der havde den stærkeste serotoningenoptagshæmningsvirkning blev associeret med de højeste apopleksirisici.

”På den anden side fandt vi, at der kan være en beskyttende effekt mod apopleksi blandt dem, der bruger antidepressiva i længere perioder”, skriver forfatterne.

Apopleksirisikoen blev negativt associeret med antallet af ordinationer (p < 0,001).="">

Hos de patienter som havde haft tre til fem ordinationer af antidepressiva i de forudgående 12 måneder var der ingen signifikant association mellem apopleksirisikoen og medicineringen. Mere end seks ordinationer blev associeret med en lavere risiko for apopleksi.

”Derfor anbefaler vi at starte en antidepressiv behandling i lave doser, med tæt observation af bivirkninger, især hos individer med risiko for cerebrovaskulære komplikationer”, konkluderer forfatterne.

Redaktør