Arbejdsgruppe publicerer 12 anbefalinger til behandling af bipolar depression

Man bør overveje monoterapi med stemningsstabiliserende medicin eller antipsykotika til behandling af depression hos patienter med bipolar lidelse inden man iværksætter behandling med et antidepressivum. Denne og andre anbefalinger stammer fra en arbejdsgruppe, der har lavet en systematisk gennemgang af litteraturen og er nået til en klinisk konsensus.

​​​

Anbefalingerne blev publiceret i American Journal of Psychiatry.​​

Ifølge forfatteren Eduard Vieta, fra University of Barcelona, i Spanien, og kollegaer fra en arbejdsgruppe fra International Society for Bipolar Disorders (ISBD) er der meget begrænset evidens omkring effekten og risikoen af antidepressiva hos patienter med bipolar lidelse.​​

ISBD har derfor nedsat arbejdsgruppen med henblik på at opnå en konsensus omkring brug af antidepressiva hos bipolare patienter.​

På trods af utilstrækkelig evidens var det muligt at formulere 12 kliniske anbefalinger. Vigtigst er, at man anerkender, at enkelte bipolare patienter kan profitere af behandling med antidepressiva.​​

Gruppen anbefaler blandt andet:

- inden man anvender et antidepressivum ved bipolar depression bør man overveje monoterapi med andre præparater, herunder lithium, lamotrigin, olanzapin, quetiapin og lurasidon.

- at adjuverende antidepressiva kan anvendes ved den akutte fase af depression, både hos bipolar type I og II, men dog ikke, hvis der også er enkelte maniske symptomer eller en blandingstilstand.

- antidepressiva kan anvendes ved vedligeholdelsesbehandling, hvis patienten fik en depression efter seponering af antidepressivum.

- antidepressiva bør undgås hos patienter med mange affektive episoder eller med et forløb foreneligt med rapid cycling.

- dual-action og tricykliske præparater bør først overvejes efter en selektiv serotonin genoptagelseshæmmer (SSRI) som sertralin er forsøgt.

Redaktør