Barnets udvikling synes ikke påvirket af amning under psykofarmakologisk behandling

​Psykofarmakologisk behandling under amning synes ikke at påvirke barnets udvikling i op til 20 måneders alderen. Der var dog en tendens til øget søvnighed hos barnet efter fødslen, men dette aftog spontant efter 24 timer.

Konklusionerne er fra en artikel publiceret i PLOS One.

Ifølge førsteforfatteren Nirit Kronenfeld, fra Hebrew University of Jerusalem, Israel, findes der kun begrænset data om, hvordan den kroniske anvendelse af psykofarmakologiske præparater under amning påvirker barnet.

I dette prospektive studie rekrutterede forskerne alle de kvinder, der mellem 2011 og 2015 kontaktede en specialiseret hospitalsafdeling for rådgivning vedrørende psykofarmakologisk behandling og amning.

I alt blev der rekrutteret 280 kvinder.

Som kontrolgruppe rekrutterede forskerne 152 kvinder, der søgte rådgivning omkring kortvarig antibiotisk behandling under amning.

Ved studiestart var de hyppigste diagnoser i den psykofarmakologiske gruppe depression (60%) og angst (34%). De fleste kvinder (69%) blev behandlet med en serotonin genoptagshæmmer (SSRI), efterfulgt af benzodiazepiner (13%) og serotonin-noradrenalin genoptagshæmmere (SNRI; 4%).

Ved opfølgningen var børnene i gennemsnit 20 måneder gamle i den psykofarmakologiske gruppe og 36 måneder gamle i kontrolgruppen. Opfølgningsinterviewet var telefonisk.

Kvinderne i den psykofarmakologiske gruppe ammede i kortere tid end dem i kontrolgruppen (24 uger vs. 36 uger). Kun 35% af dem valgte udelukkende amning,  mod 61% i kontrolgruppen.

I forhold til kontrolgruppen fandt forskerne ingen signifikante forskelle på børnenes vægt, højde og hovedomfang. Blandt mulige bivirkninger var den eneste signifikante forskel øget forekomst af diarre i antibiotika-gruppen.

Børnene i den psykofarmakologiske gruppe havde en ikke-signifikant øget tendens til at blive søvnige i dagene efter fødslen, og dette aftog i alle tilfælde spontant inden for 24 timer.

Forfatterne konkluderer, at større undersøgelser med mere objektive data (blandt andet måling af medicinkoncentration i mælken) er nødvendige for mere definitive konklusioner.


Redaktør