Bedre søvnhygiejne kan lindre visse symptomer hos børn med ADHD

En strategi med henblik på at bedre søvnhygiejnen hos børn med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD) kan associeres med bedre socialt fungerende børn samt bedre fysisk og psykisk trivsel.

​​​​​​​​​​​​​​

Konklusionen er fra en artikel publiceret i World Journal of Biological Psychiatry.​​

Ifølge forfatterne, fra centre i Iran, Bulgarien og Schweiz, er søvnforstyrrelse et vigtigt symptom ved ADHD, sammen med kernesymptomerne associeret med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ​​

”Daglige udtryk fra søvnmangel kan minde om ADHD symptomer […], og søvnproblemer kan forværre daglige ADHD symptomer”, skriver de.​

I studiet rekrutterede forskerne 60 børn i alt – heraf 40 med ADHD. Børnene blev randomiseret til tre grupper. I interventionsgruppen fik børn med ADHD, og deres forældre, vejledning i søvnhygiejne; i den ene kontrolgruppe fik 20 børn med ADHD og deres forældre generelle oplysninger om søvnhygiejne; og det samme fik 20 raske børn og deres forældre.​​

Alle børn med ADHD var i medicinsk behandling, som forblev uændret under studiet.​

Søvninterventionen bestod i, at forældrene registrerede børnenes søvnrytme. De blev også instruerede i at øge søvntiden gradvist, ifølge et prædefineret skema. Endvidere blev der iværksat sengetidsritualer – for eksempel ingen computer- eller elektroniske spil to timer før sengetid, synligt nattøj klart på sengen (stimuluskontrol) og historielæsning.​

Ved studiestart og ved studieafslutning besvarede børn og forældre en række spørgeskemaer, herunder Children’s Sleep Habits Questionnaire (CSHQ) og KID-SCREEN 52.​

Efter 12 ugers behandling sov børnene i interventionsgruppen længere end de andre børn.​

Den bedre søvn havde ingen effekt på hyperaktiviteten eller på adfærdsproblemerne, hvilket var imod forskernes forventning.

Men de fandt en positiv og signifikant virkning på børnenes fysiske og psykiske trivsel, på børnenes interpersonelle forhold og på børnenes subjektive opfattelse af deres emotionelle tilstand og af deres sociale situation.

Redaktør