Behandling mod ADHD beskytter ikke mod senere misbrug

Børn der får medicin mod ADHD har ikke en lavere risiko for brug eller misbrug af alkohol, hash eller tobak i teenageårene. Til gengæld er ADHD-medicin heller ikke associeret med øget risiko for misbrug.

​​​

Konklusionerne er fra et langtids-opfølgningsstudie baseret på en stor randomiseret og kontrolleret undersøgelse.​​

Resultaterne blev publiceret i Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry.​​

“Børn med ADHD har en dobbelt så stor risiko for misbrug eller afhængighed af hash i det tidlige voksenliv [i forhold til børn uden ADHD]”, skriver førsteforfatteren Brooke Molina, fra University of Pittsburgh, i USA.​​​

Ifølge hende, kunne man derfor forvente, at den medicinske behandling mod ADHD ville nedsætte denne risiko.​​

I studiet blev 579 børn rekrutteret fra seks centre. De var i gennemsnit ni år gamle. De blev randomiseret til en af fire grupper: medicinsk behandling, adfærdsterapi, medicinsk- samt adfærdsterapi eller en kontrolgruppe.​​

Den kontrollerede behandlingsperiode varede 14 måneder, og resultaterne vedrørende denne periode er allerede publiceret.​

Otte år efter randomiseringen, var compliance til behandlingen ringere end efter 14 måneder: kun en tredjedel af de børn, der blev randomiseret til medicinsk behandling, tog medicinen i mindst 50% af tiden (mod to tredjedel i de første 14 måneder).​​

Forskerne fandt ingen signifikant association mellem medicinsk behandling efter otte år og misbrug (hverken alkohol, hash eller tobak). De fandt heller ikke nogen association med den kumulative behandling (det vil sige, hvor meget medicin børnene tog i løbet af den otte års periode).​

Forskerne fandt også, at misbrug var højere blandt både drenge og piger med ADHD i forhold til deres klassekammerater uden ADHD.

Ifølge en leder fra Benjamin Goldstein, fra University of Toronto, Canada, kan man ikke længere forvente, at medicinsk behandling vil nedsætte risikoen for misbrug. Selvom han ikke udelukker en hvis beskyttende effekt, er det ikke muligt at forudse, hvilken undergruppe af patienter, der vil have gavn af behandlingen.

Redaktør