Biomarkører identificerer bedre respons til l-methylfolat

Body mass indeks (BMI) samt inflammatoriske og genetiske markører identificerer de depressive patienter, der får størst gavn af adjuverende behandling med l-methylfolat, når behandling med en selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI) ikke virker tilstrækkeligt.

​​​

Konklusionen er fra en artikel publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.​​

Førsteforfatteren George Papakostas, fra Massachusetts General Hospital, i Boston, og kollegaer har tidligere påvist, at adjuverende l-methylfolat – den virksomme metabolit af folater – er effektiv mod depression hos personer, der ikke responderer tilstrækkeligt på behandling med en selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI).​​

Ifølge forfatteren, påvirker l-methylfolat dannelsen af serotonin, dopamin og noradrenalin. L-methylfolat er det eneste folat, der krydser blod-hjerne-barrieren.​

I studiet blev der rekrutteret 75 patienter. De havde været i behandling med enten fluoxetin, paroxetin, citalopram, escitalopram eller sertralin i mindst otte uger uden tilstrækkelig effekt.​

De blev randomiseret til enten placebo eller l-methylfolat (15 mg dagligt) i 60 dage – eller placebo i 30 dage efterfulgt af l-methylfolat (15 mg) i 30 dage. Alle fortsatte med deres SSRI-behandling.​​​

De første resultater viste, at de patienter der fik l-methylfolat havde en signifikant højere responsrate (mindst 50% lindring af symptomerne) i forhold til dem, der fik placebo (32,3% vs. 14,6). De fik endvidere en signifikant større reduktion af sværhedsgraden af symptomerne, målt ved hjælp af Hamilton depressionsskala (reduktion på 5,58 vs. 3,04). Bivirkningsprofilen var gunstig.​​

Herefter gennemførte forfatterne undergruppeanalyser. Patienter med en BMI

på mindst 30 kg/m2, havde en signifikant bedre respons end dem med lavere BMI.​​

Patienter med tegn på inflammation, målt ved hjælp af højsensitivitets CRP havde også en signifikant bedre respons på den adjuverende behandling med l-methylfolat – såvel som de patienter, der havde tegn på lavere blodkoncentration af folat.​​

Endvidere fandt forskerne, at responsen var afhængig af variationer i gener, der er korreleret med folat metabolisme.​​

Disse markører kunne identificere patientgrupper, hvor l-methylfolat havde en effekt size på over 1,0 – hvilket svarer til en meget robust virkning. Til sammenligning var den generelle effekt size for alle patienter, der fik l-methylfolat 0,41.​​

Forfatterne konkluderer, at behandlingen af specifikke grupper kan være meget lovende, men også, at resultaterne bør valideres i nye prospektive undersøgelser.
​​
Redaktør