Bipolaritet og terapirespons hos forældre afslører en række risici hos børn

Børn, for hvem det gælder, at en af forældrene har bipolar affektiv lidelse, har en stærkt øget risiko, ikke alene for bipolar lidelse, men også for depression og søvnforstyrrelser. Risikoen for angst og afhængighed af alkohol eller stoffer er også højere, men i et væsentligt mindre omfang. Forældrenes manglende respons til lithium viser også en tendens til psykotiske symptomer.

​​​​​

Konklusionerne er fra en artikel publiceret i British Journal of Psychiatry.​​

Anne Duffy, fra University of Calgary, i Alberta, Canada, og kollegaer, fulgte gennem en periode på 16 år 229 personer, som havde en forælder med en bipolar lidelse. Mange af disse højrisikopersoner var søskende, således at der var tale om 113 familier.​​

Forskerne identificerede også 86 kontrolpersoner, hvis forældre ikke havde nogen psykiatriske lidelser. Her var der tale om 55 familier.​​

I forhold til kontrolpersonerne, havde højrisikopersonerne en mangefold stigning i risikoen for at have en bipolar lidelse (hazard ratio: 20,89) eller depression (hazard ration: 17,16). De havde også en stærkt øget risiko for søvnforstyrrelse (hazard ratio: 28,21).​

På den anden side var risikoen for andre lidelser ikke så forhøjet – selvom der stadigvæk var tale om signifikant højere risici. Risikoen for angst blandt de børn, hvor en af forældrene havde bipolar lidelse, var dobbelt så stor som hos kontrolpersonerne (hazard ratio: 2,20); risikoen for afhængighed af alkohol eller rusmidler var ligeledes fordoblet (hazard ratio: 2,60).​

Forskerne gennemførte også undergruppeanalyser. De fandt, at blandt de højrisikopersoner, hvis forældre ikke havde en god respons til litiumbehandling, blev der identificeret fem tilfælde, hvor der var blevet stillet diagnosen skizoaffektiv lidelse – det vil sige, en lidelse med psykotiske symptomer. Ingen af personerne i kontrolgruppen fik stillet denne diagnose.​

Ifølge forfatterne har resultaterne store kliniske konsekvenser. ”Der bør optages en detaljeret familiær anamnese, som kan anvendes til at afklare mulige sygdomsforløb hos den enkelte unge patient”, konkluderer de.

Redaktør