Børn med separationsangst har tredobbelt risiko for panikangst som voksen

Børn som får stillet diagnosen separationsangst har en tredobbelt risiko for panikangst senere i livet i forhold til børn, der ikke har separationsangst. Risikoen for depression er dog ikke øget.

​​​

Konklusionen er fra en systematisk litteraturgennemgang og metaanalyse publiceret i American Journal of Psychiatry.​

Ifølge Joe Kossowsky, fra University of Basel, i Schweiz, er separationsangst en af de hyppigst diagnosticerede angstlidelser hos børn. Den manifesterer sig ved en overdreven og uhensigtsmæssig frygt for at blive adskilt fra vigtige tilknytningspersoner.​

Forfatterne identificerede 25 prospektive og retrospektive studier, der sammenlignede børn med og uden separationsangst og deres risici for senere i teenageårene eller i voksenlivet at udvikle en ny psykisk lidelse – panikangst, depression, angst eller stofmisbrug. ​​

Studierne omfattede i alt 14.855 personer.​

I forhold til børn uden separationsangst, havde børn med separationsangst en tre gange større risiko for at lide af panikangst senere i livet (odds ratio: 3,45; CI: 2,37-5,03).​​

Generelt havde børn med separationsangst en to gange større risiko for en angstlidelse senere i livet i forhold til kontrolbørnene.​

Forskerne fandt ingen signifikant association mellem separationsangst og depression senere i livet.​​

Der var heller ikke nogen signifikant association med risikoen for misbrug senere i livet, men denne analyse var baseret på få studier.​

Forfatterne peger på, at associationen ikke er ensbetydende med en årsagssammenhæng. ”Det er muligt, at separationsangst i barndommen og paniklidelserne er forårsaget af en fælles underliggende sårbarhed”, skriver de.​

Men de konkluderer, at uanset tilfældet kan separationsangst hindre udviklingen af barnets evner til at tackle angst og stærke følelser, begge vigtige for en sund udvikling.​

Ifølge forfatterne kan separationsangst behandles med målrettet forældre-barn kognitiv terapi.

Redaktør