Dyb hjernestimulation associeres med langvarig bedring hos patienter med anoreksi

​Dyb hjernestimulation (DBS) er sikker og har langvarige og gunstige effekter hos patienter med anoreksi. Det er hovedkonklusionen fra en åben, 12 måneders opfølgningsundersøgelse.

​Resultaterne blev publiceret i Lancet Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Nir Lipsman, fra University of Toronto, Canada, er anoreksi forbundet med en af de højeste mortalitetsrisici blandt de psykiske sygdomme.

Forfatteren forklarer, at patienter med anoreksi både har strukturelle og funktionelle ændringer i hjernen i forhold til personer uden anoreksi. De mest tydelige forskelle er lav metabolisme i parietallap og dysfunktion i det limbiske system.

"Den tilgængelige evidens [...] peger på, at der findes centre, herunder insula og area subcallosa, som [...regulerer...] kognition og adfærd", skriver forfatteren.

I studiet blev der rekrutteret 16 patienter med svær, kronisk og behandlingsresistent anoreksi - enten med restriktiv spisning subtype eller med overspisninger og kompensatorisk adfærd.

I gennemsnit var de 34 år gamle og havde været syge i 18 år. Deres BMI var 13,8 kg/m2.

Patienterne fik implanteret elektroder, der konstant stimulerede et bestemt hjerne område (area subcallosa).

Efter 12 måneders behandling med elektrisk stimulation i hjernen var patienternes BMI steget til 17,34.

Seks af patienterne (43%) opnåede et BMI på over 18,5 kg/m2, altså over den nedre grænse for det normale område.

Tre (38%) af de otte patienter med overspisninger var i remission.

De fleste patienter havde komorbiditet i form af depression, angst eller begge. I behandlingsperioden aftog depressionssymptomerne fra 19,4 (på Hamilton depressionsskala), hvilket svarer til moderat depression, til 8,8 (ingen depression). Der var også en signifikant reduktion i angstsymptomer. 

Syv af patienterne (44%) oplevede uønskede effekter, men forfatterne vurderede, at de fleste var relaterede til patienternes grundlæggende sygdom.

Forfatterne konkluderer, at behandlingen er sikker og associeret med betydelig bedring af en række symptomer. "Der er nu behov for en randomiseret undersøgelse", skriver de.


Redaktør