ECT lindrer katatoni hos børn og unge med autisme

​Katatoni med svær selvskadende adfærd, som ikke responderer på behandling med benzodiazepiner, kan lindres markant med ECT-behandling, ifølge den største kasuistik om denne behandlingsform hos børn og unge med autisme.  

​Artiklen blev publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica

Ifølge forfatteren Lee Elizabeth Wachtel, fra Kennedy Krieger Institute, i Baltimore, Maryland, kan katatoni fremtræde ved en række psykiatriske, neurologiske og andre somatiske tilstande og kan nemt identificeres ved motoriske, vokale og adfærdssymptomer.

"Diagnosticering af katatoni hos personer med autisme spektrum forstyrrelser er ikke anderledes end hos andre patientgrupper", skriver hun. Katatoni forekommer hos 12% til 20% af personer med autisme.

I artiklen beskriver forfatteren behandlingsforløbet hos 22 børn og unge (6 piger og 16 drenge) med autisme. Ved behandlingsstart var de mellem 8 og 26 år gamle (gennemsnitlig alder: 16 år).

De hyppigste symptomer omfattede agitation, stereotypi, negativisme (at gøre det modsatte af instruktioner eller kropslige manipulationer), mutisme, stupor, grimassering samt, for 20 af patienterne, svær, gentagende selvskadende adfærd.

Patienterne havde været igennem måneder til års psykofarmakologiske, psykologiske og alternative behandlingsformer uden tilstrækkelig effekt. Alle undtagen en enkelt patient havde tidligere fået behandling med lorazepam, hvilket betragtes som førstevalgsbehandling ved katatoni.

Alle patienterne fik bilateral ECT. Alle der havde fået benzodiazepiner fik flumazenil før ECT behandling. Antallet af ECT-behandlinger varierede fra 16 til 688.

I alt afbrød 9 af patienterne ECT-behandlingen; i et enkelt tilfælde på grund af vedvarende bedring og i de øvrige tilfælde på grund af blandt andet forældrenes præferencer og administrative eller forsikringsmæssige forhindringer.

De øvrige patienter fortsatte med behandlingen, i form af vedligeholdelses ECT med op til 3 uger mellem behandlingerne.

Idet det drejer sig om en retrospektiv kasuistik præsenterer artiklen ingen kvantitative data vedrørende effekten af ECT, men forfatteren nævner blandt andet "markant reduktion af katatoniske symptomer" og "betydningsfuld gavn for patienterne i forhold til reduktion af katatoniske symptomer, herunder lindring af invaliderende behandlingsresistent selvskadende adfærd".

Forfatteren nævner også, at de patienter, der fortsatte med ECT valgte vedligeholdelsesbehandling fordi "ingen andre terapeutiske interventioner havde været effektive og muliggjort at patienterne kunne blive udskrevet og vende tilbage til deres hjem, skole og lokalsamfund".

Forfatteren understreger, at artiklen er baseret på retrospektive data, og at en kontrolleret, prospektiv undersøgelse er nødvendig for at bekræfte resultaterne.


Redaktør