Effekten af psykoterapi mod depression kan være overvurderet

Metaanalyse peger på, at der er for mange undersøgelser, der viser en positiv effekt af terapi mod depression i forhold til, hvad man skulle forvente. Forfatterne vurderer, at dette er tegn på publication bias – det vil sige, at studier med negative resultater ikke bliver publiceret.

​​​

Konklusionerne blev publiceret i Psychological Medicine.​​

Ifølge forfatteren Marcus Munafo, fra University of Bristol, i Storbritannien, er der flere faktorer, der kan forklare, hvorfor studier med negative resultater ikke bliver publiceret – både fra tidsskrifternes og fra forfatternes side.​

”Der er også veletableret evidens for, at der findes publicerings bias vedrørende studier, der vurderer effekten af antidepressiva”, skriver han.​​

Forfatterne har tidligere påvist, at der findes publicerings bias blandt studier, der vurderer effekten af psykoterapi. Men den metode, der tidligere blev anvendt (”funnel plot”), er muligvis ikke den bedste, når antallet af deltagere i studierne ikke varierer meget.​​

”Funnel plot er derfor muligvis ikke effektivt til vurdering af litteraturen vedrørende psykoterapi, hvor studierne ofte har samme størrelse”, skriver de.​

Forfatterne anvendte i stedet for en metode, der undersøger, om der er for mange statistisk signifikante resultater i forhold til, hvad man ville forvente, når man vurderer den gennemsnitlige statistiske power af de enkelte undersøgelser.​​

I studiet indgik 123 undersøgelser. Lidt over halvdelen (58%) af dem viste, at psykoterapien havde en statistisk signifikant effekt. Dette er signifikant mere end de forventede 49% (som forfatterne beregnede med data fra de enkelte studier).​​

En analyse, der kun inkluderede de undersøgelser, der vurderede effekten af kognitiv terapi (n = 139), viste det samme resultat.

Forfatterne konkluderer, at en mere præcis vurdering af effekten af psykoterapi ville være tilrådelig – ikke mindst fordi, der er en generel interesse i at implementere eller udvide psykoterapeutiske behandlinger i mange lande.

Redaktør