En tredjedel af patienterne med behandlingsresistent skizofreni har været underbehandlet

​En tredjedel af patienterne med en klinisk defineret behandlingsresistent skizofreni har for lav koncentration af antipsykotisk medicin i blodet. De har en 80% højere risiko for indlæggelse i forhold til dem, der ligeledes har behandlingsresistent skizofreni, men som har plasmakoncentration af medicin inden for det terapeutiske interval.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.

 

Ifølge forfatteren Olive Howes, fra King's College London, er behandlingsresistent skizofreni defineret klinisk som utilstrækkelig respons til to eller flere behandlingsforsøg med antipsykotika.

 

Ifølge ham står det ikke altid klart, om den utilstrækkelige respons skyldes præparaternes manglende effektivitet, eller manglende behandling på grund af dårlig compliance eller farmakokinetiske faktorer.

 

I dette studie, som betragtes som det hidtil største, der undersøger plasmakoncentration af antipsykotika blandt patienter med behandlingsresistent skizofreni, indsamlede forskerne data fra patienter, som blev henvist til en klinik, der er specialiseret i vurdering og behandling af denne patientgruppe.

 

Forskerne inkluderede kun patienter, der var i monoterapi. Patienter i depotbehandling og i clozapinbehandling blev heller ikke inkluderet. Udover konventionel vurdering og behandling blev der målt plasmakoncentration af patienternes antipsykotiske præparat. Dataene blev indsamlet retrospektivt.

 

I analysen indgik data fra 99 patienter. Cirka halvdelen var i olanzapinbehandling, og de fleste andre var i behandling med amisulprid (17%), aripiprazol (12%), risperidon (9%) og quetiapin (4%). Patienternes forløb blev fulgt i op til to år.

 

I alt havde 35% af patienterne en plasmakoncentration, der var under det, der betragtes terapeutisk interval. Blandt disse, havde 34% en koncentration, der var så lav, at den ikke kunne måles.

 

Patienter med plasmakoncentration under det terapeutiske interval havde højere indlæggelsesrate end dem, der havde en koncentration over den nedre grænse i det terapeutiske interval (31% vs. 11%; p = 0,019; hazard ratio: 1,8).

 

Forfatterne påpeger, at idet den lave, eller ikke målbare, koncentration kan skyldes dårlig compliance, understøtter resultaterne den anbefaling, at man kan forsøge behandling med et parenteralt depotpræparat inden man vurderer, om patienten har en behandlingsresistent skizofreni.


Redaktør