Farmakogenetisk vejledt behandling fører til færre bivirkninger

​Anvendelsen af en kommercielt tilgængelig genetisk test kan hjælpe klinikere og patienter med at tilpasse den farmakologiske behandling af angst og depression til den enkelte patient. Testningen fører til en halvering af bivirkninger. 

Konklusionen er fra en randomiseret, enkeltblindet klinisk undersøgelse publiceret i The Primary Care Companion for CNS Disorders. Studiet blev finansieret af producenten af den anvendte test.

Ifølge forfatterne, er farmakogenetisk testning et lovende tiltag rettet mod den individuelle tilpasning af medicinsk behandling, idet der tages hensyn til de genetiske variationer, der påvirker den terapeutiske respons og bivirkninger.

I dette naturalistiske studie blev der rekrutteret 237 patienter fra seks psykiatriske dagklinikker. Patienterne var i gennemsnit 41 år gamle, 70% var kvinder, og cirka 90% af dem havde depression eller angst som primær diagnose. Alle var i farmakologisk behandling.

Alle fik målt deres symptomer og enkelte kognitive funktioner ved hjælp af Neuropsychiatric Questionnaire og Symbol Digit Coding Test ved studiestart og efter 30, 60 og 90 dage. Der blev også indhentet oplysninger om bivirkninger, indlæggelser og om medicinering.

Ved studiestart fik alle patienter taget en DNA prøve fra mundslimhinden. Materialet blev anvendt til bestemmelse af en række genetiske markører fra blandt andet cytokrom-P450 systemet.

Rapportering fra den farmakogenetiske testning viser en liste af præparater, som for den givne patient kan anvendes, enten som anbefalet i de generelle retningslinjer, eller med forsigtighed og/eller hyppigere monitorering.

For eksempel vil en patient som er en poor metabolizer for CYP2C19 i rapporten få vist, at behandling med citalopram kan kræve en start dosis, som er 50% lavere end den anbefalede dosis, samt hyppigere monitorering – eller blive anbefalet anvendelse af et præparat, som ikke hovedsageligt er metaboliseret af CYP2C19.

Patienterne blev derefter allokeret til enten klinisk opfølgning med brug af oplysningerne fra den farmakogenetiske testning eller konventionel opfølgning (altså uden at deres behandlere fik testresultaterne).

Ved studiestart fandt forskerne, at 52% af patienterne i kontrolgruppen var i behandling med præparater, der for dem krævede forsigtighed. Efter 30 dage var denne andel uændret.

I interventionsgruppen faldt andelen af patienter, der var i behandling med præparater, der krævede forsigtighed (53% ved studiestart til 39% efter en måned).

Efter tre måneders opfølgning oplevede 53% af patienterne i kontrolgruppen mindst en bivirkning, hvilket var signifikant flere end de 28% i interventionsgruppen. Forskellen på andelen af patienter, der oplevede mindst 2 bivirkninger var endnu større (24% vs. 5%).

Deltagerne i begge grupper oplevede en bedring i symptomerne, uden signifikante forskelle på symptomniveau.


Redaktør