Fastbindende antipsykotika påvirker følelseslivet negativt

De antipsykotika der binder sig bedre fast til dopaminreceptorerne giver følelsesmæssige bivirkninger på en dosisafhængig måde. Denne association kan ikke ses ved de antipsykotika, der binder sig mindre fast til receptorerne. Tre antipsykotika blev vurderet i analysen.

​​​

Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.

”Symptomreduktion og ekstrapyramidale bivirkninger har længe været de primære effektmål i kliniske studier”, skriver førsteforfatteren Johan Lataster, fra Maastricht University Medical Center, i Holland.

Men ifølge ham kan følelsesmæssige påvirkninger være en mere nuanceret og samtidig vigtigere bivirkning. ”Følelsesoplevelsen er stærkt associeret med medicin compliance og prognose”, skriver han.

I studiet blev der rekrutteret 109 patienter med en ikke-affektiv psykotisk sygdom. De var i behandling med et præparat, der binder sig mere (haloperidol, risperidon) eller mindre fast (olanzapin) til receptorerne.

Patienterne fik udleveret skemaer til registrering af deres emotionelle tilstand. Skemaet inkluderede fire positive punkter, såsom ”jeg er tilfreds” og ”jer er glad” samt seks negative punkter, såsom ”jeg føler mig ensom” og ”jeg føler mig trist”.

Patienterne udfyldte skemaet hver gang et specielt armbåndsur udsendte et bip – det skete ti gange dagligt i dagtimerne, på tilfældige tidspunkter. Opfølgningsperioden varede seks dage.

Blandt de personer, der var i behandling med haloperidol og risperidon fandt forskerne en signifikant association mellem dopamin D2-receptor okkupans (beregnet efter den kendte dosis) og de positive (p = 0,04) og negative punkter (p = 0,0001).

”Stigende receptor okkupans blev associeret med færre oplevelser af de positive punkter og flere oplevelser af negative punkter”, skriver forfatterne.

Blandt de personer, der var i behandling med olanzapin, fandt forskerne ingen signifikant association.

”Associationerne kunne kun delvis forklares af kliniske symptomer”, tilføjer forfatterne.

Studiet havde en række begrænsninger. De patienter der var i behandling med haloperidol var signifikant ældre end de øvrige patienter. Studiet inkluderede kun tre præparater og var ikke kontrolleret. Der blev ikke målt de faktiske receptorokkupans-niveauer hos patienterne og ekstrapyramidale bivirkninger blev heller ikke målt.

”Men vores resultater tyder på, at forskellen på de præparater der binder sig mere eller mindre fast til receptorerne har klinisk relevans”, konkluderer forskerne.

Redaktør