Forekomst af bipolar sygdom er stabil over tid, men der er store regionale forskelle

​Livstidsprævalens af bipolar affektiv sindslidelse har ikke ændret sig over de sidste årtier. Prævalensen i Nord- og Sydamerika er højest, cirka seks gange højere end i Asien og Afrika.

Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Ana Lucia Moreira, fra Centro Hospitalar do Oeste, i Caldas da Rainha, Portugal, har prævalensraterne for bipolar affektiv sindslidelse varieret meget over tid, hvilket har ledt til teorier om, at sygdommens forekomst er ved at blive mere almindelig.

Derudover er diagnosen uspecificeret bipolar affektiv sindslidelse (bipolar disorder not otherwise specified) blevet introduceret ved DSM-IV, hvilket er associeret med en fordobling eller tredobling af prævalensen.

I studiet identificerede forfatterne 85 epidemiologiske undersøgelser, som blev publiceret mellem 1980 og 2012, og som rapporterede om prævalensen af bipolar lidelse eller mani hos voksne.

Undersøgelserne omfattede i alt 67.373 personer fra 44 lande. Forfatterne identificerede ingen danske undersøgelser.

De samlede resultater peger på en livstidsprævalens på 1,02%. For bipolar type 1 alene var prævalensen 0,62%.

To faktorer påvirkede prævalensen: inklusionen af diagnosen uspecificeret bipolar lidelse og den geografiske region.

I Europa er prævalensen 0,9% for bipolar lidelse type 1 og type 2 tilsammen, og 1,7% når uspecificeret bipolar lidelse inkluderes.

Raterne for Nordamerika var henholdsvis 1,5% og 2,9%, og for Asien var de 0,3% henholdsvis 0,5%; raterne for Afrika var 0,3% og 0,7%, og for Sydamerika var de 1,6% henholdsvis 3,0%.

Forskerne fandt ingen signifikant variation i raterne igennem årtierne.


Redaktør