Fortsat antipsykotisk behandling beskytter mod ny psykotisk depression

​Antipsykotisk behandling kombineret med antidepressiv behandling efter remission fra en psykotisk depression beskytter mere end antidepressiv behandling alene. Forlænget antipsykotisk behandling er dog forbundet med vægtstigning.

Konklusionen er fra en artikel publiceret i JAMA (Journal of the American Medical Association).

Ifølge førsteforfatteren Alastair Flint, fra Toronto General Hospital, Canada, behandler man psykotisk depression, som er forbundet med øget selvmordsrisiko, med enten ECT eller antidepressiv medicin kombineret med antipsykotisk medicin.

"Men vi ved ikke, om den antipsykotiske medicin bør fortsætte efter, at den akutte episode af psykotisk depression har responderet på den kombinerede behandling med antidepressiv og antipsykotisk medicin", skriver forfatteren.

I studiet rekrutterede forskerne 269 patienter med psykotisk depression fra fire centre. De havde alle en score på mindst 21 på Hamilton depressionsskala (HAMD-17) og psykotiske symptomer målt ved hjælp af validerede skalaer.

De blev alle sat i behandling med en kombination af sertralin og olanzapin i op til 12 uger.  

Ud af disse, opnåede 126 patienter i perioden remission af de psykotiske symptomer og remission eller næsten remission af de depressive symptomer, og de forblev i en stabil tilstand i mindst 8 uger.

Remission eller næsten remission af depression blev defineret ved blandt andet HAMD-17 på 15 eller mindre i 2 sammenhængende uger og reduktion af HAMD-17 på mindst 50%.

Disse 126 patienter blev derefter randomiseret til enten at fortsætte med sertralin og olanzapin eller fortsætte med sertralin og placebo i 36 uger. Deres gennemsnitlige daglige medicindosis var 150 mg sertralin og 15 mg olanzapin. Denne del af undersøgelsen var dobbeltblindet.

I perioden oplevede 20% af de patienter, der fortsatte med olanzapin- og sertralinbehandling et tilbagefald af depression, signifikant færre end de 55% af  patienterne, der fik placebo sammen med sertralin (hazard ratio 0,25; 95% CI 0,13-0,48).

Patienterne i olanzapingruppen havde i slutningen af perioden en kropsvægtsstigning, der var signifikant højere end i placebo-gruppen (gennemsnitlig stigning på 2,6 kg vs. vægtreduktion på 1,4 kg). Vægtstigningen skete oveni den initiale vægtstigning på 5,4 kg i den forudgående behandling (inden randomiseringen).

De fleste tilbagefald skete i løbet af de første 12 uger efter skift fra olanzapin til placebo.


Redaktør