Gestagenpræparater associeres med øget risiko for depression

De kontraceptiva som udelukkende er baseret på gestagener, såsom minipiller, er relateret med en tredobbelt risiko for depression og andre affektive lidelser, mens kombinationspræparaterne (østrogen og gestagen) er associeret med en beskyttende effekt mod affektive lidelser.

​​​

Konklusionerne er fra en prospektiv befolkningsundersøgelse publiceret i Journal of Affective Disorders.​

”Forholdet mellem kontraceptive præparater og affektive lidelser er ikke klart”, skriver førsteforfatteren Gjertrud Svendal, fra Universitetet i Bergen, Norge.​​

I studiet blev der analyseret demografiske, kliniske og livsstilsdata for 498 kvinder mellem 20 og 50 år. Oplysninger vedrørende affektive lidelser blev indsamlet ved hjælp af et valideret interview (Structured Clinical Interview for DSM-IV-TR, Non-Patient edition; SCID-I/NP).​​

I alt brugte 185 af kvinderne p-piller, hvoraf 82% brugte et kombinationspræparat og de øvrige kvinder brugte et gestagenpræparat. Interviewerne identificerede 40 kvinder med en affektiv lidelse (50% med depression og 20% med bipolar lidelse, blandt andet).​

De kvinder, der brugte gestagenpræparater havde, i forhold til de kvinder, der ikke anvendte dem, en tre gange større risiko for depression (odds ratio: 3,0; p = 0,03).​​​

På den anden side, havde de kvinder, der brugte kombinationspræparaterne en mindre risiko for depression i forhold til dem, der ikke tog disse præparater (odds ratio: 0,3; p = 0,03).​

Faktorer som alder, socioøkonomisk situation, vægt, fysisk aktivitet, komorbiditet, tidligere depressioner og tobaksrygning kunne ikke forklare disse associationer.​​

Blandt de mulige forklaringer skriver forfatterne, at østrogener øger serotoninkoncentrationen og kan påvirke specifikke receptorer i hypothalamus – et hjerneområde, der er involveret i humørreguleringen.​

Forfatterne konkluderer, at klinikere bør være forsigtige med at ordinere kontraceptive midler baseret udelukkende på gestagener.​

”I forhold til de affektive effektmål, ser det ud til, at kombinationspræparaterne er at foretrække”, skriver de.

Redaktør