Håndholdt EEG-apparat identificerer patienter med organisk delir

​Et lille apparat, der registrerer hjernens elektriske aktivitet, kan skelne indlagte patienter med organisk delir fra dem, der ikke har organisk delir. Måling med apparatet er også korreleret med kliniske effektmål såsom risiko for længere indlæggelsesvarighed og højere mortalitet.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Gen Shinozaki, fra University of Iowa, Iowa City, kan konventionel elektroencefalografi (EEG) påvise de langsommere hjernebølger, som er associeret med organisk delir.

"Men det er ikke egnet til høj-volumen screening på grund af apparatets størrelse, pris og behov for specialiseret viden til placering af [de 20] elektroder og fortolkning [af resultaterne]", skriver forfatterne.

I undersøgelsen testede forskerne, hvorvidt et lille EEG-apparat kan identificere et mønster i hjernens elektriske aktivitet, som er associeret med delir. Apparatet anvender kun 2 kanaler, i lighed med den EEG-måling, der anvendes ved elektrokonvulsiv terapi (ECT).

Forskerne inkluderede 337 patienter, som var mindst 55 år gamle, og som lige var blevet indlagt. I analysen indgik data fra 274 patienter.

Patienterne blev vurderet 2 gange dagligt, både med validerede kliniske instrumenter, såsom Confusion Assessment Method (CAM) og Delirium Rating Scale-Revised-98 (DRS-R-98), og med det håndholdte EEG-apparat (bispectral EEG, BSEEG).

Cirka en tredjedel (37%) var i delir, ifølge de validerede kliniske instrumenter.

Målingerne med BSEEG blev inddelt i positive for delir (højere scores, flere lavfrekvens-elementer) eller negative for delir (lavere scores, færre lavfrekvens-elementer), baseret på en række i forvejen udviklede beregninger.

Cirka halvdelen af patienterne var i delir, ifølge BSEEG.

Forskerne fandt en statistisk signifikant association mellem klinisk delir og BSEEG-scores (p = 1,22 x 10-5).

De fandt også, at der var signifikante korrelationer mellem BSEEG-scores og mortalitetsrisiko, indlæggelsesvarighed og risiko for udskrivning til andet sted end hjemmet.

Forskerne fandt også, at jo værre BSEEG-scores, jo højere mortalitetsrisiko.

De undersøgte derefter gruppen af patienter, hvor vurderingen af den kliniske delir ikke var i overensstemmelse med BSEEG-scores. "De patienter der ikke var i delir, ifølge de kliniske instrumenter, men havde positive BSEEG-scores, havde højere mortalitet end dem, der havde negativ BSEEG-scores [uanset klinisk delir vurdering]".

"Vores resultater peger på, at en enkelt BSEEG-måling i starten af indlæggelsen kan forudse effektmål hos patienterne", konkluderer forfatterne.

Nogle af forfatterne har patenteret apparatet eller proceduren til delir-screening.


Redaktør