Haloperidol virker ikke mod delir hos patienter på intensivt afsnit

​Hverken haloperidol eller ziprasidon er bedre end placebo til behandling af delir hos svært syge patienter, som er indlagt på intensivt afsnit. Forfatterne peger dog på, at 90% af de undersøgte patienter havde hypoaktiv delir, og det er muligt, at andre patientgrupper kan få gavn af behandling med haloperidol.

​Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i New England Journal of Medicine.

Ifølge førstefatter Timothy Girard, fra University of Pittsburgh, USA, udvikler 50-75% af patienterne, som er i respiratorbehandling på et intensivt afsnit, delir, hvilket er forbundet med øget mortalitet, længere indlæggelse og kognitive senfølger i forhold til de patienter, der ikke udvikler delir.

"Haloperidol er ofte anvendt til behandling af hyperaktiv delir på intensive afsnit, og der er data, der peger på, at præparatet også anvendes ved hypoaktiv delir", skriver forfatterne.

I dette dobbeltblindede studie indgik 566 patienter med delir, fra 16 centre, i perioden mellem 2011 og 2017. De fik alle konstateret delir ved hjælp af Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU), og 89% havde den hypoaktive subtype af delir.

De blev randomiseret til enten haloperidol (op til 20 mg dagligt), ziprasidon (op til 40 mg dagligt) eller placebo.

Det primære effektmål var antallet af dage uden delir i løbet af den 14 dage lange intervention.

Forskerne fandt ingen signifikante forskelle mellem grupperne på det primære effektmål, ej heller på risikoen for ekstrapyramidale bivirkninger.

Som mulig forklaring på den manglende effekt vurderer forskerne, at samtidig brug af sedativa eller benzodiazepiner, som i sig selv udgør en risikofaktor for delir, og som forekom hos 90% af patienterne, kan have påvirket effekten af interventionerne.

Derudover påpeger de, at de fleste patienter havde hypoaktiv delir, hvilket vanskeliggør vurderingen af effekten hos patienter med hyperaktiv delir.

Ifølge en ledsagende leder fra Thomas Bleck, fra Rush Medical College, i Chicago, ville det være interessant at vide, om patienterne med hyperaktiv delir ville være mindre tilbøjelige til at skade sig selv, fx ved pludselig ekstubation, hvis de fik et aktivt stof. "Jeg ville fortsat overveje at bruge en dopamin agonist hos patienter i risiko for denne type adfærd", skriver han.


Redaktør