Internetbaseret behandling af kronisk træthedssyndrom er bedre end konventionel behandling

Kognitiv terapi via internettet er flere gange mere effektivt end konventionel specialistbehandling hos teenagere med kronisk træthedssyndrom. ”Resultaterne er imponerende”, ifølge ekspert.

​​​

Konklusionen er fra en randomiseret og kontrolleret undersøgelse publiceret i Lancet. ​​

Ifølge Sanne Nijhof, fra University Medical Centre Utrecht, i Utrecht, Holland, og kollegaer, er kognitiv terapi en effektiv behandling mod sygdommen, men den er kun lidt tilgængelig. Derfor udviklede og testede de det første internetbaserede terapeutiske program målrettet mod teenagere ramt af sygdommen. ​

I alt blev 135 unge (12 til 18 år gamle) randomiseret til enten konventionel specialist behandling (individuel eller gruppe-baseret kognitiv terapi og fysioterapi) eller et internetbaseret behandlingsprogram. ​

Programmet havde elementer af både psykoedukation og kognitiv terapi (den kognitive terapi bestod af 21 interaktive moduler). Interventionen inkluderede endvidere e-mailkonsultation og kontakt til forældrene. ​​

Studiet var ikke blindet. ​

Efter seks måneders behandling gik signifikant flere unge fra internetgruppen i skole uden fravær (primært effektmål) i forhold til dem, der fik konventionel behandling (75% vs. 16%; relativ risiko: 4,8; p < 0,0001).="">

Endvidere følte signifikant flere internetbehandlede unge, at de ikke længere var svært trætte (85% vs 27%; relativ risiko: 3,2; p < 0,0001);="" flere="" rapporterede,="" at="" deres="" fysiske="" funktionsniveau="" var="" normalt="" (78%="" vs.="" 20%;="" relativ="" risiko="" 3,2,="" p="">< 0,0001).="">

Der var ingen bivirkninger. ​

Ved opfølgning efter et år var resultaterne stadig signifikant bedre end ved konventionel behandling. ​

”Kognitiv terapi for unge med kronisk træthedssyndrom kan nu være bredt tilgængelig”, konkluderer forfatterne. ​

Peter White, fra Queen Mary University of London, Storbritannien, skriver i en ledsagende kommentar, at internetbehandlingen var mere omfattende end den konventionelle behandling, og at denne forskel muligvis kan have påvirket resultaterne.​​

Alligevel vurderer han, at det drejer sig om ”en imponerende behandlingseffekt”.

Redaktør