Kasuistik viser lindring af autismesymptomer ved immunoglobulin behandling

​Den hidtil største kasuistik viser, at symptomer på autisme lindres ved langvarig behandling med immunoglobulin. Børnene i undersøgelsen havde udover en autisme forstyrrelse også antistoffer, som kan være aktive mod deres egne hjerneceller. 

​Ifølge førsteforfatteren Kathleen Connery, fra University of Arkansas, i Little Rock, USA, har tidligere forskningsresultater peget på, at patienter med autisme spektrum forstyrrelse har autoantistoffer, der angriber deres hjerneceller.

Derudover er det veletableret, at børn uden autisme, men med en autoimmun encefalit, præsenterer en række psykiatriske symptomer, og behandling med immunoglobulin er effektivt til lindring af disse symptomer.

I nuværende undersøgelse vurderede forskerne, hvorvidt 82 børn havde autoantistoffer, der kunne pege på, at der var tale om en autoimmun encefalit - og at immunoglobulin kunne være en gavnlig behandling. Næsten alle børnene (80) havde en autisme diagnose.

Behandling med immunoglobulin blev anbefalet hos 49 (60%) af dem, og 31 modtog behandlingen.

Behandlingsregi varierede fra barn til barn, men skete oftest som en infusion om måneden. Effekten på autismesymptomerne blev vurderet ved hjælp af spørgeskemaer, blandt andet Aberrant Behavior Checklist og Social Responsiveness Scale.

Effekten af behandlingen varierede fra barn til barn. Forskerne fandt en signifikant bedring på en række symptomer.

Som eksempel beskrives de enkelte cases, og den første case beskriver en dreng, som i en alder af 15 måneder pludseligt udviklede forværring af sprog, øjenkontakt og finmotorik. Efter 6 år med kognitiv terapi kunne drengen formulere sætninger på 3-4 ord, men kunne ikke indgå i samtaler, havde begrænset øjenkontakt, led af angst samt havde stærkt begrænsede interesser.

Efter det første behandlingsår med immunoglobulin skete en vis lindring i symptomerne, og efter intensiveringen af behandlingen og yderligere 5 måneders behandling kunne han indgå i samtaler, beskrive hvordan behandlingen gjorde ham i stand til at "føle", og han havde ikke længere stærkt begrænsede interesser; efter 18 måneders behandling kunne han sidde ved en støjende gymnastikhal og deltage i en gruppesamtale.

Forfatterne påpeger, at det drejer sig om en kasuistik og ikke en systematisk undersøgelse af behandlingen.

"På trods af begrænsningerne, bekræfter vores undersøgelse tidligere resultater, der peger på, at behandling med immunoglobulin kan være gavnlig hos nogle personer med autisme spektrum forstyrrelse som også har biomarkører for immunologiske problemer", konkluderer de.


Redaktør