Kirurger tester ny behandling mod spiseforstyrrelse

Dyb hjernestimulation (DBS) kan være en mulig behandlingsmodalitet mod anoreksi. Behandlingen er sikker, og præliminære resultater viser, at den kan være effektiv hos patienter med behandlingsresistent sygdom.

​​​

Konklusionerne er fra en proof-of-concept undersøgelse publiceret i Lancet.​​

Ifølge førsteforfatteren Nir Lipsman, fra University of Toronto, i Canada, er anoreksi forbundet med en af de højeste mortalitetsrisikoer blandt de psykiske sygdomme.

Forfatteren forklarer, at patienter med anoreksi har både strukturelle og funktionelle ændringer i hjernen i forhold til personer uden anoreksi. De mest tydelige forskelle er lav metabolisme i parietallap og dysfunktion i det limbiske system​.​​

I studiet blev der rekrutteret seks patienter med svær, kronisk og behandlingsresistent anoreksi. Deres body mass index (BMI) var mellem 11,0 og 13,5. I gennemsnit var de 38 år gamle, med en sygdomsvarighed på 18 år. Næsten alle havde psykiatrisk og somatisk komorbiditet og var i polyfarmaci. Fire af dem havde mindst ti akutte indlæggelser bag sig.​​

Patienterne fik implanteret to elektroder, der konstant stimulerede et bestemt område (area subcallosa). Stimulationen foregik via elektriske pulse fra en generator, der blev placeret subkutant.​​

Studiets primære formål var, at undersøge teknikkens sikkerhed. Der indtræf en enkelt alvorlig bivirkning – en patient fik kramper efter at DBS-udstyret blev aktiveret, to uger efter operationen. Forfatterne påpeger dog, at dette skete mens patienten havde alvorlige metaboliske problemer (som følge af anoreksien).​

Andre bivirkninger inkluderede panikanfald under kirurgien, kvalme og smerter.​​

Studiet var ikke designet til at vurdere behandlingens effektivitet. Men forskerne oplyser, at ni måneder efter havde tre af patienterne opnået og bevaret en BMI, der var højere end før kirurgien – og to af disse patienter havde en BMI på mindst 20.​​

DBS havde også en gunstig virkning på depressive symptomer – fire af de seks patienter led af en svær depression, hvoraf tre oplevede en lindring i symptomerne på mindst 50%, målt ved hjælp af Hamilton rating skala (en enkelt patient opnåede remission, dvs. var uden depressive symptomer). ​

Der sås ligeledes en bedring i ængstelige symptomer samt anoreksirelaterede tvangstanker.​

Billeddiagnostisk fandt forskerne ændringer i hjernens sukkermetabolisme, som er forenelige med reversion af de ændringer, der ses hos anoreksipatienter.​

Ifølge Janet Treasure, fra King’s College London, Storbritannien, er det vigtigt, at DBS havde en gu​nstig virkning på tvangstanker og affektive symptomer. ​​

”Disse bedringer vil hjælpe med at forsikre patienterne om, at DBS ikke bare er endnu en behandling med henblik på at få dem til at tage på, uden at de får det psykisk bedre”, skriver hun.
​​
Redaktør