Komorbiditet påvirker forløbet hos unge med bipolar affektiv lidelse

​Unge med bipolar affektiv sindslidelse, som også opfylder de diagnostiske kriterier for borderline personlighedsforstyrrelse, har et sværere sygdomsforløb. Tre borderline kriterier – affektiv instabilitet, frygt for at være alene og vrede – giver de stærkeste påvirkninger af sygdomsforløbet. ​​​​

Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.

Ifølge førsteforfatteren Shirley Yen, fra Brown University, i Providence, USA, opfylder op til 11% af de voksne patienter med bipolar affektiv sindslidelse også kriterierne for en borderline personlighedsforstyrrelse. "Det er signifikant flere end de 4,6%, som er prævalens i baggrundsbefolkningen", skriver hun.

I studiet blev der rekrutteret 271 unge mellem 7 og 17 år (samt deres forældre). Alle havde bipolar affektiv sindslidelse.

Forskerne foretog en række vurderinger ved hjælp af strukturerede interviews og selv-rapporteringer i løbet af otte år. Vurderinger blev i gennemsnit foretaget hver niende måned.

Ved den første vurdering efter patienterne var fyldt 18 år, undersøgte forskerne, hvorvidt en borderline personlighedsforstyrrelses-diagnose kunne stilles ved hjælp af The structured interview for DSM-IV personality disorders (SIDP-IV).

Ved denne vurdering, opfyldte 12% af patienterne kriterierne for borderline personlighedsforstyrrelse.

Disse patienter havde et sværere sygdomsforløb end dem, der ikke havde komorbiditet med personlighedsforstyrrelse. For eksempel havde de i opfølgningsperioden signifikant flere selvmordsforsøg (58% vs. 27%) og oftere selvskadende adfærd. De var også mere deprimerede ved de første vurderinger.

Blandt de symptomer, der er tilknyttet diagnosen, var affektiv instabilitet, frygt for at være alene samt vrede de personlighedsforstyrrelsessymptomer, der gav de stærkeste associationer til sværhedsgraden og kroniciteten af den bipolare sygdom.

Forskerne konkluderer, at de ekstra symptomer, der forekommer hos bipolare patienter med borderline personlighedsforstyrrelse, peger på, at man bør være opmærksom på, at identificere og behandle begge sygdomme.

Resultaterne kan dog tolkes anderledes. I en ledsagende kommentar påpeger Nassir Ghaemi, fra Tufts University School of Medicine, i Boston, at de omtalte symptomer kan være en følge af forværringer i det bipolare forløb (fx flere humørsvingninger eller impulsivitet), idet de ikke er specifikke for en personlighedsforstyrrelse.

Ifølge ham vil de fleste patienter med bipolar lidelse også opfylde kriterierne for en borderline personlighedsforstyrrelse – uden at man reelt har en personlighedsforstyrrelse. 


Redaktør