Kun 2% af depressive patienter deler den samme symptomprofil

Variationerne i den kliniske præsentation af unipolar depression er så stor, at færre end 2% af patienterne har en symptomprofil, der er ens. De fleste mulige symptomprofiler omfatter ganske få patienter, og sværhedsgraden af depressionen påvirker ikke dette resultat.

​​

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Journal Affective Disorders.​​​

Ifølge førsteforfatteren Eiko Fried, fra University of Leuven, i Belgien, kan de diagnostiske kriterier, der er beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM)-5, danne 227 mulige hovedkombinationer. Hvis man medregner variationer i symptomer, der kan være øget eller nedsat – for eksempel søvn eller psykomotorisk tempo – har man 945 profiler; og hvis man inkluderer alle sværhedsgrader for alle kriterier, er der 16.400 mulige symptomprofiler.​​

I artiklen analyserede forfatterne data fra en randomiseret undersøgelse, der inkluderede cirka 4.000 patienter med depression (STAR*D, hvis hovedresultater allerede er publiceret). Patienterne havde en gennemsnitlig alder på 41 år, og næsten to tredjedele var kvinder.​

Ved starten af undersøgelsen blev patienterne vurderet med en række instrumenter, blandt andet Quick Inventory of Depressive Symptoms (QIDS), der dækker alle DSM kriterier. Patienterne fik ikke antidepressiv medicin på det tidspunkt. ​​

Ifølge QIDS havde patienterne i gennemsnit seks depressive symptomer; de tre mest forekommende symptomer var nedsat humør, manglende energi og koncentrationsvanskeligheder.​​

Ved at kigge på de enkelte patienters symptomprofiler identificerede forskerne 1.030 forskellige variationer, med et gennemsnit på 3,6 patienter for hver symptomprofil.​​

Langt de fleste profiler (83,9%) var repræsenteret af højst fem patienter, og cirka halvdelen (48,6%) var repræsenteret af blot en enkelt patient. Fra patienternes side havde 13,5% en unik profil, som ingen andre havde.​

Undergruppe analyser pegede på, at sværhedsgraden af depression (målt ved antallet af symptomer) ikke påvirkede resultaterne.​​

Forfatterne understreger, at variationen kan være endnu større, idet de ikke tog højde for sværhedsgraden af de enkelte symptomer, kun om de var til stede eller ej.​

Forfatterne konkluderer, at symptomvariationen understøtter tidligere resultater, som peger på, at depression ikke er en ensartet sygdom og at symptomerne kan have forskellige årsager (såsom ændringer i hjernen, inflammation eller livsbegivenheder).

Redaktør