Lægemidlers antikolinerge virkning associeres med nedsat kognition hos personer med skizofreni

​Jo højere den samlede antikolinerge belastning fra den medicinering, som patienter med skizofreni får, jo ringere er patienternes kognition. Det er hovedkonklusionen på den første undersøgelse om lægemidlers antikolinerge belastning hos ældre patienter med skizofreni.

​Resultaterne blev publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.


Ifølge førsteforfatteren Christopher Tsoutsoulas, fra University of Toronto, Canada, er der evidens der peger på, at lægemidler med antikolinerg virkning er associeret med øget risiko for Alzheimers sygdom.

"En række hyppigt anvendte præparater, såsom analgetika, antihistaminer, antiemetika [...] og bronkodilaterende midler har antikolinerg virkning", skriver forfatteren.


"Derudover er der en række præparater, som anvendes ved behandling af skizofreni, såsom antipsykotika, antidepressiva, stemningsstabiliserende samt midler mod parkinsonisme, som også har antikolinerge egenskaber".


Forfatterne rekrutterede 60 patienter med skizofreni til studiet. De var i gennemsnit 64 år gamle.


Alle blev kognitivt testet med en række validerede undersøgelser fra Cambridge Neuropsychological Test Automated Battery.


De vurderede derefter den antikolinerge belastning ved hjælp af Anticholinergic Cognitive Burden (ACB) skala, hvor et præparat klassificeres fra 0 (ingen antikolinerg virkning) til 3 (høj antikolinerg virkning). En samlet score fra alle patientens præparater på mindst 3 peger på tydelig antikolinerg belastning.


Det mest anvendte antipsykotika var risperidon (38%), efterfulgt af olanzapin (27%) og clozapin (12%).


De hyppigst anvendte somatiske midler med antikolinerg virkning var kardiovaskulære præparater (58%) og analgetika og antiinflammatoriske præparater (35%).


Flest patienter (32%) havde en samlet ACB score på 3; 17 patienter (28%) havde en score på 0 eller 1; og 7 patienter (12%) havde en score på 5 eller 6.


Forfatterne fandt en signifikant association mellem ACB-scores og nogle – men ikke alle - af testresultaterne, herunder hukommelse. Der var dog ingen association mellem ACB-scores og eksekutiv funktion, sprog eller reaktionstid.


Forfatterne vurderer, at de påvirkede tests svarer til de kognitive ændringer, der ses ved begyndende demens.

"Den ACB-skala kan muligvis hjælpe med at screene patienter, som har højere risiko for antikolinerg-betinget kognitiv reduktion", konkluderer de.


I Danmark har Sundhedsstyrelsen for nylig publiceret en liste med en række præparaters antikolinerge virkning samt behandlingsalternativer. Listen kan ses her:

https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/maanedsbladet/2017/rationel-farmakoterapi-11,-2017/antikolinerge-laegemidler-og-antikolinerg-belastning-en-praktisk-tilgang


Redaktør