Længere indlæggelse fører ikke til bedre kliniske resultater hos unge med anoreksi

Længere indlæggelsestid med henblik på vægtstigning, hos unge med anoreksi og somatisk instabilitet, er ikke bedre end kortere indlæggelsestid med henblik på medicinsk stabilisering. Et år efter indlæggelsen var der ingen kliniske forskelle grupperne i mellem, ej heller i antallet af ambulante kontakter.

​​

​Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Psychological Medicine.​​

Ifølge førsteforfatteren Sloane Madden, fra The Sydneys Children’s Hospital Network, i Westmead, Australien, er der få og modstridende forskningsresultater vedrørende den ideelle længde af indlæggelsestid for denne patientgruppe. Nogle studier peger på, at indlæggelse indtil vægten har normaliseret sig er vigtig, mens andre studier tyder på, at indlæggelse ikke er bedre end ambulant behandling.​​

I denne undersøgelse blev der rekrutteret 82 unge (alder mellem 12 og 18 år) med anoreksi. Alle var somatisk ustabile, hvilket var defineret ved en række kriterier, blandt andet hypotermi og hypotension. Deres vægt var i gennemsnit cirka 78% af den forventede vægt, justeret for køn, alder og højde.​​

Patienterne blev randomiseret til enten en kortere indlæggelse med henblik på somatisk stabilisering eller længere indlæggelse med henblik på ikke alene somatisk stabilisering men også vægtstigning til mindst 90% af den forventede vægt.​

Efter indlæggelsen fik patienterne i begge grupper tilbudt mindst 20 sessioner af manualiseret familiebaseret terapi.​​

Indlæggelsestiden var i gennemsnit 22 henholdsvis 37 dage.​​

Efter et år var der ingen signifikante forskelle på andelen af patienter, der havde opnået fuld remission: 30% blandt dem, der var indlagt i en kortere periode og 33% blandt dem, der var indlagt i længere tid.​​

Modsat forskernes forventning, havde patienterne i den korte indlæggelsesgruppe ikke flere ambulante kontakter eller genindlæggelser i året efter den initiale indlæggelse.

Forfatterne konkluderer, at forlænget indlæggelse ikke alene er omkostningsfuld, men heller ikke synes at være klinisk overlegen, når effektiv ambulant behandling er tilgængelig.

Redaktør