Lavdosis acetylsalicylsyre og statiner associeres med lavere risiko for depression

​Langtidsbehandling med lavdosis acetylsalicylsyre, statiner, allopurinol samt ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere er associeret med en cirka 10-30% lavere risiko for depression i forhold til korttidsbehandling. Langtidsbehandling med højdosis acetylsalicylsyre og andre non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) er associeret med højere risiko for depression.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica

Førsteforfatteren Lars Vedel Kessing, fra Psykiatrisk Center København, og kollegaer indsamlede data vedrørende forbrug af en række lægemidler fra danske registre. Dataene omfattede alle personer i Danmark, der indløste recepter på disse lægemidler mellem 1995 og 2005.

Derudover blev der indsamlet data vedrørende ny diagnosticeret depression og forbrug af antidepressiv medicin.

Som kontrolgruppe anvendte forskerne data fra en tilfældigt udtaget stikprøve på 30% af baggrundsbefolkningen.

Selvom nogle af undersøgelsens præparater, såsom acetylsalicylsyre og ibuprofen, kan købes uden recept, skriver forskerne, at cirka 90% af den forbrugte medicin er købt som receptpligtig medicin på grund af tilskudsreglerne.

Ifølge forfatterne har præklinisk forskning vist, at lavdosis acetylsalicylsyre kan have neuroprotektiv effekt (ved selektiv hæmning af enzymet COX-1), mens højdosis behandling kan være forbundet med vævsskade (ved hæmning af COX-2).

"Ingen studier har indtil nu specifikt undersøgt associationerne mellem lav- henholdsvis højdosis acetylsalicylsyre og incident depression", skriver forfatterne.

De andre lægemidler i det nuværende studie har også potentiel effekt mod depression.

Overordnet fandt forskerne, at i forhold til kortvarigt brug (1-2 indløste recepter) er længerevarende brug af lavdosis acetylsalicylsyre, statiner, allopurinol samt ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere associeret med en cirka 10-30% lavere risiko for depression.

Jo længere behandlingsperiode (jo flere indløste recepter), jo lavere var risikoen for at få stillet en depressionsdiagnose, især hos personer behandlet med lavdosis acetylsalicylsyre, statiner, allopurinol samt angiotensinblokerende midler.

Resultaterne forblev signifikante selv efter justering for somatiske sygdomme (fx smertetilstande, som i sig selv kan øge risikoen for depression).

Længerevarende brug af højdosis acetylsalicylsyre og andre non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) blev associeret med højere risiko for depression.

Forfatterne konkluderer, at på trods af de konsistente associationer bør resultaterne bekræftes ved andre tilsvarende undersøgelser.


Redaktør