Lithium er effektivt som tillægsbehandling til nyere antidepressiva

Adjuverende lithium er lige så effektivt sammen med nyere antidepressiva som det er sammen med de ældre tricykliske antidepressiva, ifølge metaanalyse.

​​​

Konklusionen er fra en artikel publiceret i Journal of Affective Disorders.

”Lithium augmentation ved behandling af unipolar depression var en af de første adjuverende strategier, der var baseret på et neurofarmakologisk rationale”, skriver forfatteren Cornelius Katona, fra University College London. Lithium kan, ifølge ham, øge den præ-synaptiske serotoninomsætning. 

”Men de fleste undersøgelser kombinerede lithium med tricykliske antidepressiva (TCA)”, skriver han.

I studiet identificerede forfatterne ni randomiserede placebokontrollerede undersøgelser. Undersøgelserne inkluderede i alt 237 patienter. 

Sammenligningerne mellem placebo og en nyere antidepressiva omfattede især fluoxetin og citalopram.

I alt fandt forskerne, at lithium var associeret med en næsten tredobling af responsraten (odds ratio: 2,89; CI: 1,65-5,05;p = 0,0002). Respons blev defineret som en bedring på mindst 50% på depressionssværhedsgraden, oftest målt ved hjælp af Hamiltons depressionsskala.

Tillæg af lithium til et nyere antidepressivum var ligeledes associeret med en tredobling af responsraten i forhold til placebo (odds ratio: 3,06; CI: 1,19-7,88; p = 0,02).

Forskerne fandt, at det overordnede number needed to treat (NNT) for at opnå en ekstra respons til behandling var 5.

Der var ingen signifikant forskel på behandlingsophør på grund af bivirkninger grupperne i mellem.

Redaktør