Lithium hos unge med bipolar lidelse associeres med reduktion i selvmordsadfærd

​Ligesom hos voksne er lithiumbehandling associeret med mindre risiko for selvmordsadfærd hos unge, i forhold til behandling med andre typer stemningsstabiliserende medicin. Behandlingen er også associeret med mindre depression og bedre socialt funktionsniveau.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry

"Lithium er hjørnestenen i behandlingen af bipolar lidelse hos voksne, men evidensen vedrørende unge er begrænset", skriver førsteforfatteren Danella Hafeman, fra University of Pittsburgh, Pennsylvania.

Forskeren og kollegaer indsamlede data fra det naturalistiske opfølgningsstudie Course and Outcome of Bipolar Youth (COBY). I studiet blev der rekrutteret 340 børn og unge, og data vedrørende en række demografiske, sociale og kliniske parametre indsamledes hver sjette måned.

Patienterne var i gennemsnit 12 år gamle da de indgik i undersøgelsen, og opfølgningsperioden dækker en periode på 10 år.

Forskerne inddelte deltagerne i 2 grupper: dem der var i lithium behandling på dataindsamlingstidspunktet og dem, der ikke var i lithiumbehandling.

Ved de fleste dataindsamlingstidspunkter var de deltagere, der var i lithiumbehandling også i behandling med et andet præparat: antipsykotika (56%), antidepressiva (25%) eller centralstimulerende medicin (23%), blandt andre.

Efter at have taget højde for disse og andre faktorer fandt forskerne, at lithium behandling var associeret med færre selvmordsforsøg, færre depressive symptomer, bedre psykosocial funktion og mindre forældre-rapporteret aggressivitet.

I en undergruppeanalyse med deltagere under 18 år fandt forskerne stort set de samme resultater.

"Resultaterne vedrørende selvmordsforsøg var specielt påfaldende, idet selvmordstanker i den første [6 måneders] opfølgningsperiode øgede sandsynligheden for senere at være i behandling med lithium", skriver forskerne.

Forskerne konkluderer, at resultaterne har vigtige kliniske konsekvenser vedrørende den farmakologiske behandling af unge med bipolar lidelse. 


Redaktør