Lorazepam og haloperidol lindrer agiteret delir hos terminale patienter

​Den kombinerede behandling med haloperidol og lorazepam er mere effektiv end behandling med haloperidol alene hos patienter med terminal cancersygdom og med hyperaktiv delir, der ikke responderer tilstrækkeligt på haloperidol. Resultaterne bør dog ikke generaliseres til andre patientgrupper.

​Konklusionen er fra en randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret undersøgelse. Resultaterne blev publiceret i JAMA (Journal of the American Medical Association).

Ifølge forfatterne er anvendelse af benzodiazepiner til behandling af delir kontroversiel, idet der ikke findes randomiserede undersøgelser, der har sammenlignet effekten af benzodiazepiner mod placebo på delir. "I 2009 konkluderede et Cochrane review [...], at benzodiazepinerne ikke kan anbefales til behandling af delir, som ikke er alkoholbetinget, og benzodiazepinerne kan faktisk inducere delir".

I studiet blev der rekrutteret 93 patienter fra en palliativ afdeling. Alle havde avanceret cancersygdom og havde haft en episode af agiteret delir inden for de sidste 24 timer på trods af behandling med haloperidol (med dosering fra 1 mg til 8 mg om dagen).

Patienterne blev randomiseret til lorazepam (en gang 3 mg intravenøst) eller placebo. Alle fortsatte med haloperidol (2 mg i.v.) hver 4. time samt 2 mg ved behov maksimalt en gang i timen.

Efter 8 timer oplevede patienterne i lorazepam-gruppen et signifikant større fald i hyperaktivitet end kontrolpatienterne. Effektmålet blev vurderet ved hjælp af skalaen Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS).

Patienterne i lorazepam-gruppen fik også mindre haloperidol ved behov. Personalet og de pårørende (som var blindede for behandlingen) vurderede, at de behandlede patienter var mere veltilpasse end kontrolpatienterne.

Der var ingen forskelle grupperne imellem på dødelighed.

Den mest almindelige bivirkning var hypoaktivitet (19% af patienterne i lorazepam-gruppen vs. 27% i kontrolgruppen).

Forfatterne påpeger, at det primære effektmål i studiet var agitation og ikke en samlet vurdering af delir, idet agitation er det mest belastende element ved delir hos disse patienter og deres pårørende.

I en ledsagende leder drøftes den mulighed, at lorazepam ikke behandlede delir, men blot maskerede den delirøse hyperaktivitet. Derfor bør behandling begrænses til terminale patienter med hyperaktiv delir, som er indlagt på palliative afdelinger. 


Redaktør