Medicin har bredere virkning end psykoterapi hos diabetikere med depression

Både medicin og psykoterapi lindrer de depressive symptomer hos patienter med depression og diabetes, men kun den farmakologiske behandling er associeret med bedre kontrol af diabetes.

​​​

Konklusionen er fra et Cochrane Review.​​

Ifølge førsteforfatteren Harald Baumeister, fra University of Freiburg, i Tyskland, forekommer depression hyppigere hos personer med diabetes end hos dem uden diabetes.​

I artiklen blev der identificeret 19 randomiserede kliniske undersøgelser med i alt 1.592 patienter.​

Elleve undersøgelser vurderede effekten af antidepressiva – enten i forhold til placebo eller andre medikamentelle behandlinger. I forhold til placebo øgede behandlingen med antidepressiva chancen for remission (odds ratio: 2,50). ​​

Samlet set havde de forskellige antidepressiva en moderat gunstig virkning på depressionen (standardised mean difference: -0,61). De patienter, der fik antidepressiva havde også en bedre blodsukkerkontrol i forhold til dem, der fik placebo (mean difference for glykeret hæmoglobin: -0,4%).​​

Den eneste signifikante forskel mellem forskellige antidepressiva var, at behandling med fluoxetin blev associeret med en bedre blodsukkerkontrol i forhold til behandling med citalopram (mean difference: - 1,0%).​​

De fleste undersøgelser vurderede de selektive serotoningenoptagelseshæmmere. Kun en lavkvalitetsundersøgelse vurderede et tricyklisk antidepressivum. ​​

Behandlingen med psykoterapi, i forhold til treatment as usual, blev også associeret med signifikant bedre chance for remission (odds ratio: 2,88). Evidensen vedrørende blodsukkerkontrol var ikke entydig. ​

Alvorlige bivirkninger var sjældne i de studier, der vurderede farmakologiske behandlinger; i de studier, der vurderede psykoterapi blev de ikke rapporteret.

Redaktør