Medicin mod ADHD hos voksne øger ikke risiko for kardiovaskulære sygdomme

To almindelige præparattyper mod forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD) er ikke forbundet med øget risiko for alvorlige hjerteproblemer eller apopleksi hos voksne – på trods af tidligere mistanke herom.

​​​​​

Konklusionen er fra en artikel publiceret i JAMA (Journal of the American Medical Association).

”Placebokontrollerede undersøgelser hos børn og voksne tyder på, at stimulantia [såsom methylphenidat] og atomoxetin øger blodtrykket [...] og hjertefrekvens”, skriver førsteforfatteren Laurel Habel, fra Kaiser Permanente Northern California, i Oakland, USA.

Men ifølge hende er dataene vedrørende præparaternes kardiovaskulære sikkerhed sparsomme og inkonsistente, især blandt voksne patienter.

I dette retrospektive studie blev der inkluderet data vedrørende 150.350 voksne patienter fra fire amerikanske databaser. Patienterne var blevet behandlet med enten amfetamin, methylphenidat eller atomoxetin mellem 1986 og 2005. For hver patient blev der inkluderet to kontrolpersoner.

I alt identificerede forskerne 1.357 tilfælde af myokardieinfarkt, 296 tilfælde af pludselig hjertedød og 575 tilfælde af apopleksi.

Behandling med ADHD-medicin blev ikke associeret med øget risiko for alvorlige kardiovaskulære sygdomme (myokardieinfarkt, pludselig hjertedød eller apopleksi). Faktisk fandt forskerne en numerisk lavere risiko blandt de patienter, der var i behandling med ADHD-medicin i forhold til kontrolpersonerne (rate ratio: 0,83; CI: 0,72-0,96).

Ifølge dem skyldes denne tilsyneladende beskyttende effekt dog sandsynligvis bias, idet dataene tyder på, at de patienter, der brugte ADHD-medicin oftere havde demografiske og sociale faktorer, der også er associeret med bedre sundhed.

Endvidere har undergruppeanalyser peget på, at den beskyttende effekt ikke var reel.

Ifølge Philip Shaw, fra National Human Genome Research Institute, i Bethesda, USA, er undersøgelsen den største der har vurderet den kardiovaskulære sikkerhed af disse præparater.

”Nu findes der solid evidens [...], der kan bruges, når lægerne taler med deres patienter om præparaternes risici vedrørende kardiovaskulær sygdom”, konkluderer han.

Redaktør