Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Lancet.
Ifølge førsteforfatteren Maximilian Huhn, fra Technical University of Munich, Tyskland, er der fortsat uenighed om, hvilket præparat man bør anvende til behandling af skizofreni.
I metaanalysen indsamlede forskerne data fra 402 randomiserede, dobbeltblindede undersøgelser, som sammenligner et oralt antipsykotikum med placebo eller med et andet oralt antipsykotikum. Undersøgelserne omfattede i alt 53.463 patienter med skizofreni eller beslægtede sygdomme, og med akutte symptomer.
Forskerne inkluderede ikke undersøgelser, der, blandt andet, omfattede patienter med behandlingsresistent sygdom og debuterende skizofreni.
Deltagerne var i gennemsnit 37 år gamle, lidt over halvdelen (56%) var mænd og de havde lidt af skizofreni i gennemsnitligt 12 år.
Generelt var alle antipsykotika mere effektive end placebo, bortset fra seks præparater, hvoraf 2 markedsføres i Danmark: pimozid og levomepromazin.
Forskerne gennemførte mange sammenligninger, og med få undtagelser var fem antipsykotika mere effektive end de øvrige: clozapin, amisulprid, zotepin (ikke markedsført i Danmark), olanzapin og risperidon.
I denne omfattende metaanalyse viser forskerne, hvor effektive de enkelte antipsykotika er i forhold til positive symptomer, negative symptomer, generelt symptombillede, depressive symptomer samt socialt funktionsniveau.
Metaanalysen viser også den associerede risiko for specifikke bivirkninger, herunder vægtøgning, akatisi, prolaktinstigning, QTc forlængelse og sedation.
Forfatterne konkluderer, at resultaterne vil kunne hjælpe klinikere med at vælge det mest hensigtsmæssige antipsykotikum til den enkelte patient.