Metaanalyse viser, at risici ved litiumbehandling er mindre end antaget

Der er kun lidt evidens for, at litiumbehandling er associeret med en klinisk betydningsfuld nedsættelse af nyrefunktion hos de fleste patienter. Risikoen for medfødte misdannelser er usikker.

​​​

Konklusionerne er fra en systematisk gennemgang af litteraturen og metaanalyse publiceret i Lancet. ​

Ifølge forfatteren John Geddes, fra Oxford University, i Storbritannien, og kollegaer fandtes der ikke en god opsummering af bivirkningerne af litiumbehandling. ​​

Der blev identificeret 385 studier, hvoraf kun 22 var randomiserede undersøgelser. ​

En række af de kendte bivirkninger blev bekræftet. ​

Et års litiumbehandling reducerede således den glomerulære filtrationsrate med 6,22 mL/min. ”Men denne reduktion er ikke klinisk relevant for de fleste patienter”, skriver forfatterne. ​​

Litium kan være associeret med en øget risiko for terminalt nyresvigt (end-stage renal disease), men den absolutte risiko er lav (18 tilfælde af dialysebehandling blandt 3.369 patienter, eller 0,5%; forfatterne sammenligner denne risiko med en risiko i baggrundsbefolkningen på 0,2%). ​​

Litiumbehandling i 70 måneder øgede prævalensen af klinisk myksødem med ca. seks gange (odds ratio: 5,78; p = 0,001). ​​

Forfatterne fandt endvidere en klar stigning i serum calcium og i koncentration af parathyroideahormon (ca. 10% for begge). Den absolutte risiko for hyperparathyreoidisme var 10%, mod 0,1% i befolkningen. ​​

”Kliniske retningslinjer ved bipolar affektiv lidelse anbefaler ikke kalciummonitoreringen, hvilket synes at være en vigtig udeladelse”, skriver forfatterne. ​

I de 62 studier, der omhandlede medfødte misdannelser i forbindelse med behandlingen under graviditet, fandt forfatterne ikke nogen signifikante øgede risici, men på grund af de få dokumenterede tilfælde kan man ikke med sikkerhed konkludere, at risikoen ikke er øget. ​

”Vores resultater er i overensstemmelse med opfattelsen af, at risikoen har været overestimeret”, skriver de.

Redaktør