Metaanalyse viser effekt af to antipsykotika ved obsessiv-kompulsiv sygdom

Et atypisk antipsykotisk præparat oven i den konventionelle behandling med antidepressiva er effektivt mod obsessiv-kompulsiv sygdom (OCD). ​

Ifølge en ny metaanalyse, er tre antipsykotika undersøgt i randomiserede undersøgelser, og evidensen støtter anvendelsen af to af dem.

​​​

Det konkluderer Katja Komossa, fra Technische Universität München Klinikum rechts der Isar, i Tyskland, og kollegaer, i et Cochrane review.

”Der er insufficient respons hos 40-60% af de [OCD] patienter, der får ordineret førstevalgspræparater, som er de selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI)”, skriver hun.​​

Til analysen søgte hun alle dobbeltblindede, randomiserede undersøgelser, som sammenlignede atypiske antipsykotika (både som monoterapi eller i kombination) med andre farmakologiske interventioner eller placebo til behandling af OCD hos voksne.

Forfatterne identificerede 11 undersøgelser, som vurderede tre antipsykotika – alle i kombinationsbehandling. Der var ingen undersøgelser med antipsykotika som monoterapi. Alle studierne varede mindre end seks måneder.

Risperidon (fire undersøgelser, 103 deltagere i alt) i dosis på 0,5-2,2 mg dagligt viste en statistisk signifikant effekt både i forhold til respons (odds ratio til manglende effekt: 0,17; CI: 0,04-0,66) og til depressions- og angstsymptomer.

Quetiapin (fem undersøgelser, 219 deltagere) med dosis på 200-600 mg dagligt viste ikke en statistisk signifikant effekt i forhold til respons, men havde en signifikant association med en reduktion på OCD-symptomer på mindst 35% (Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale, Y-BOCS), samt depressions- og angstsymptomer.

Olanzapin (2 undersøgelser, 70 deltagere) havde ingen signifikant effekt på respons eller symptomer. Undersøgelserne havde dog modstridende resultater.

Quetiapin og olanzapin var associeret med vægtøgning, og quetiapin og risperidon var associeret med sedation.

Selv om resultaterne tyder på, at både risperidon og quetiapin kan have en vis gavnlig klinisk effekt, konkluderer forfatterne, at man skal være opmærksom på, at evidensbasen for anvendelse af disse præparater til behandling af OCD er begrænset.

Redaktør