Methylphenidat lindrer apati hos patienter med Alzheimer

To daglige doser af medicin mod ADHD lindrer et af de vigtigste symptomer hos patienter med Alzheimers sygdom. Behandlingen bør dog bekræftes i større studier.

​​​

Konklusionerne stammer fra en randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i Journal of Clinical Psychiatry.​

”Apati hos patienter med Alzheimers sygdom beskrives ved tabet af lyst og motivation i daglige aktiviteter, uden tilstedeværelse af depression eller andre affektive ændringer”, skriver førsteforfatteren Paul Rosenberg, fra Johns Hopkins School of Medicine, i Baltimore, USA.​​

Ifølge forfatteren, er der evidens for, at apati ved Alzheimers sygdom er associeret med en reduktion i den dopaminerge neurotransmission. Methylphenidat øger den dopaminerge aktivitet.​

I studiet blev der rekrutteret 60 patienter med Alzheimers sygdom. De var hovedsagelig kvinder (62%) og i gennemsnit 76 år gamle. De scorede 20 på Mini-Mental State Examination (MMSE), som er et meget anvendt instrument til at screene for kognitive funktioner (30 points er højeste score).

Patienterne blev randomiseret til enten methylphenidat (op til 20 mg dagligt), fordelt på to doser, eller placebo.

Efter seks ugers behandling var der en signifikant bedring i to af de tre effektmål for apati. ​

I forhold til placebogruppen oplevede signifikant flere patienter i interventionsgruppen (21% vs. 3%) en moderat til udtalt bedring i apati, målt ved hjælp af Alzheimer’s Disease Cooperative Study Clinical Global Impression of Change (ADCS-CGI-C).​

Patienterne i methylphenidat-gruppen havde også en signifikant større bedring i subscoren for apati fra Neuropsychiatric Inventory (1,8 points større bedring; p = 0,02).​​

Måling ved hjælp af det bedste instrument til vurdering af apati hos patienter med Alzheimers sygdom – Apathy Evaluation Scale – viste dog kun en ikke-signifikant bedring i apati blandt de patienter, der fik methylphenidat.​​

Der var ligeledes en ikke-signifikant bedring i kognitive funktioner på MMSE (bedring fra 19,0 til 20,2 i interventionsgruppen vs. forværring fra 20,4 til 20,1 i kontrolgruppen).​​

To patienter i interventionsgruppen og ingen i kontrolgruppen oplevede hallucinationer eller vrangforestillinger – ellers var bivirkningsprofilerne ens i de to grupper.​​​

Ifølge forfatterne bekræfter undersøgelsen resultater fra et mindre studie, der allerede er publiceret. De vurderer nu, at et større og mere definitivt studie bør gennemføres.​

Redaktør