Mirtazapin virker hurtigere end selektive serotoningenoptagshæmmere

Mirtazapin virker hurtigere end selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) og er muligvis mere effektivt end SSRI’er. Risikoen for behandlingsophør er ens for de to typer præparater, på trods af mirtazapins unikke bivirkningsprofil.

​​​

Konklusionerne stammer fra en metaanalyse publiceret i Cochrane Database of Systematic Reviews. ​

I studiet identificerede Norio Watanabe, fra Nagoya City University, i Nagoya, Japan, og kollegaer 29 randomiserede kliniske undersøgelser, der sammenlignede mirtazapin med andre antidepressiva til behandling af depression. ​

Undersøgelserne inkluderede i alt 4.974 deltagere. ​

I forhold til de tricykliske antidepressiva (10 undersøgelser med i alt 1.553 deltagere) var der ingen signifikant forskel på responsraten i starten af behandlingen (efter to uger) eller efter den akutte fase (seks eller 12 uger). ​

I forhold til SSRI’er (12 kliniske undersøgelser med i alt 2.626 deltagere) var mirtazapin signifikant mere effektivt efter to uger (odds ratio: 1,57; CI: 1,30-1,88). Mirtazapin havde også en terapeutisk fordel efter den akutte fase (seks eller 12 uger), men forskellen var mindre udtalt (odds ratio: 1,19; CI: 1,01-1,39). ​​

Mirtazapin var også mere effektivt end venlafaxin efter to uger (to studier, 415 deltagere; odds ratio: 2,29; CI: 1,45-3,59) og efter den akutte fase (odds ratio: 1,53; CI: 1,03-2,25). ​​

Der var ingen klar forskel, i forhold til risiko for behandlingsophør, på mirtazapin og de øvrige præparater. ​​

De patienter, der var behandlet med mirtazapin havde en øget risiko for antihistaminerge bivirkninger (især vægt- eller appetitøgning samt somnolens) i forhold til behandling med SSRI’er – men en mindre risiko for seksuelle bivirkninger samt kvalme og opkastninger.

”På grund af den nogenlunde ens effekt af både mirtazapin og de andre antidepressiva efter den akutte fase og på grund af den mulige finansieringsbias, konkluderer vi, at klinikere også bør fokusere på andre relevante overvejelser såsom bivirkningsprofilen”, skriver forfatterne.

Redaktør