Morens depression relateres til barnets vækst

En mors depressive symptomer i barnets første levemåneder er associeret med en øget risiko for, at barnet vil have haft en formindsket vækst fem år senere.

​​​

Konklusionen er fra et amerikansk studie publiceret i Pediatrics.​

Ifølge førsteforfatteren Pamela Surkan, fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, i Baltimore, USA, har tidligere undersøgelser om emnet haft modstridende resultater.​

I studiet blev der anvendt data fra Early Childhood Longitudinal Study, Birth Cohort vedrørende 6.550 børn og deres mødre.​

De depressive symptomer blev vurderet ved hjælp af et valideret spørgeskema, Center for Epidemiologic Studies Depression Scale.​

I alt havde 24% af mødrene lette depressive symptomer ni måneder efter fødslen, og 17% havde moderate til svære symptomer.​​

Efter at have kontrolleret for en række faktorer relateret til barnet, moren og familien, fandt forfatterne, at børn af mødre med moderate til svære depressive symptomer har en 40% øget risiko for, at være blandt de mindste børn i fire års alderen (odds ratio: 1,40 for at være blandt de laveste 10%).​​

Ved fem års alderen var risikoen lidt højere (odds ratio: 1,48).

Forskerne fandt ingen signifikant association mellem morens depressive symptomer og barnets vægt.​​

”Resultaterne understreger, at tidlig identificering og behandling af morens depressive symptomer i det første år efter fødslen potentielt kan forebygge risikoen for formindsket vækst hos børn”, konkluderer forfatterne.

Redaktør