Neurofeedback hos voksne med ADHD er ikke bedre end placebo

​Den første tilstrækkeligt kontrollerede undersøgelse, der vurderede effekten af neurofeedback – også kendt som EEG-træning – ved ADHD viser, at teknikken er lige så effektiv som placebo og som metakognitiv gruppeterapi.

​Resultaterne blev publiceret i Lancet Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Michael Schönenberg, fra University of Tübingen, Tyskland, er de hidtil tilgængelige forskningsresultater om neurofeedback modstridende og kontroversielle.

Teknikken går ud på, at man sætter EEG-elektroder til at måle noget af hjernens elektriske aktivitet, mens patienten ser målingerne på en skærm. Under behandlingssessionen trænes patienten i at styre hjernens funktioner såsom koncentration ved hjælp at den tidstro feedback, patienten får fra skærmen om EEG-aktivitet.

I studiet blev 118 voksne patienter med ADHD randomiseret til enten neurofeedback, placebo-neurofeedback eller metakognitiv gruppeterapi.

Det primære effektmål var symptomscore målt ved hjælp af Conners' Adult ADHD Rating Scale (CAARS) efter 8 uger (halvvejs i behandlingsforløbet), efter 16 ugers behandling og efter seks måneder.

Forfatterne forventede, at neurofeedback ville være associeret med større symptomlindring end placebo-neurofeedback og korttids metakognitiv terapi.

Efter seks måneder var CAARS score numerisk lavere (hvilket peger på lavere symptombyrde) i placebogruppen end i neurofeedback-gruppen og i metakognitiv-gruppen (scores på henholdsvis 94, 103 og 103). Forfatterne fandt dog ingen signifikante forskelle på CAARS scores grupperne imellem.

Forfatterne fandt heller ikke, at relevante EEG-registreringer var associeret med neurofeedback sessionerne eller med den påviste bedring hos patienterne.

"Neurofeedback kan ikke anbefales som en effektiv behandling af ADHD hos voksne", konkluderer forskerne.


Redaktør