Neuroticisme forudsiger forkortning af DNA

Neuroticisme – et personlighedstræk, hvor bekymringstendens er dominerende – forudsiger en forkortning af telomererne, den del af DNA, der er associeret med aldring og en række processer, der er forbundet med cellestabilitet.

​​​

Konklusionen er fra en prospektiv undersøgelse publiceret i Psychological Medicine.​​

Ifølge Sonja Ockenburg, fra University Medical Center Groningen, i Holland, og hendes kollegaer er neuroticisme associeret med en række somatiske sygdomme og øget mortalitetsrisiko.​​

Telomererne er en kendt biomarkør for celle aldring, idet de bliver kortere ved hver celledeling. Andre faktorer, såsom eksponering for oksidativ stress, påvirker også telomerernes stabilitet.​

Forskerne rekrutterede 3.432 personer og fulgte dem i seks år. De var i gennemsnit 52 år gamle.​​

Neuroticisme blev vurderet med en valideret skala, Revised Eysenck Personality Questionnaire.​​

Længden af telomererne blev vurderet ved hjælp af polymerase chain reaction (PCR), en anerkendt molekylærteknik.​​

Statistiske analyser viste, at kun alder og neuroticisme var prædiktorer for en forkortning af telomererne. Lidt overraskende var kronisk sygdom og rygning ikke forbundet med telomerlængde.​

Resultaterne forblev signifikante selv efter, at man tog hensyn til en række andre parametre, herunder almene demografiske, livstils- og somatiske oplysninger.​

Ifølge forfatterne kan resultaterne forklare, hvorfor neuroticisme er associeret med somatiske sygdomme.

Redaktør