Nogle, men ikke alle, former for trauma i barndommen associeres med PTSD i voksenalderen

​Det er ikke alle former for vanskelige vilkår i barndommen, der er associeret med PTSD senere i livet. Fysisk og seksuelt overgreb, vanrøgt og psykisk sygdom hos forældrene er associeret med øget risiko for udvikling af PTSD i voksenalderen.

​Konklusionerne er fra en artikel publiceret i British Journal of Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Katie McLaughlin, fra University of Washington, i Seattle, USA, er det velkendt, at vanskelige kår i barndommen er associeret med øget risiko for PTSD efter traumatiske oplevelser i voksenalderen.

"Men det er uvist om denne association er afhængig af, hvilken form for vanskelige forhold eller traumatiske oplevelser, barnet var udsat for, eller i hvilken alder", skriver forfatteren.

I artiklen blev der anvendt data fra 20 epidemiologiske undersøgelser, der var blevet gennemført af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mellem 2001 og 2012. Ti af dem blev gennemført i industrialiserede lande, syv i udviklingslande og tre i lavindkomst lande.

I undersøgelserne blev der indsamlet data vedrørende udsættelse for blandt andet 27 typer traumatiske hændelser. De inkluderede udsættelse for organiseret vold (såsom at være civilperson i krigszone), deltagelse i organiseret vold (såsom deltagelse i kamphandlinger), at være offer for fysisk vold, at være offer for seksuel vold og at være involveret i ulykker.

Psykopatologien blev vurderet ved hjælp af Composite International Diagnostic Interview (CIDI).

Forskerne analyserede data vedrørende 27.017 personer.

De hyppigste traumatiske hændelser i barndommen var fysisk overgreb (11%), vold i familien og psykisk sygdom hos forældre (10% hver), og den mindst hyppige form for trauma var seksuelt overgreb (2%).

Fysisk og seksuelt overgreb, vanrøgt og psykisk sygdom hos forældrene var associeret med den højeste risiko for udvikling af PTSD senere i livet (odds ratio: 1,8), uden signifikante forskelle mellem traumetyper. Associationen mellem disse traumatiske hændelser og senere PTSD var stærkere i barndom-ungdommen end i voksenalderen.

De resterende traumatiske hændelser - herunder forældrenes stofmisbrug eller kriminalitet, dødsfald af en forælder eller forældres skilsmisse, alvorlig fysisk sygdom samt økonomiske vanskeligheder - var ikke associeret med øget risiko for PTSD.


Redaktør